G. A. Hagemann

Halvfjerdserne indtraadte der som saa ofte senere stærk Tørke i flere Aar paa St. Croix, og Forhol- dene blev elendige. Skulde Øen ophjælpes, maatte baade Landbruget og Sukkerindustrien reformeres. Landbruget var den rene Rovdrift, og Sukkerfabri- kationen'manglede i højeste Grad rationelle Metoder. Sukkersaften pressedes ud af Sukkerrøret, og Rør- resterne — den saakaldte Bagasse — blev brugt som Brændsel ved Inddampningen af Sukkersaften. Men saa lidet hensigtsmæssig var Saftudvindingen af Rø- rene, at Halvdelen af Sukkeret blev tilbage i Ba- gassen og altsaa brugt som Brændsel. Paa flere Rejser studerede Hagemann Forholdene paa Stedet, og efter lange Overvejelser af de paa- gældende Autoriteter, blev det overdraget ham at anlægge St. Croix Fællessukkerkogerier. Vanskelighederne ved Anlæget af Fabrikken i Odense havde været store, men paa St Croix syntes de uovervindelige. Hagemanns overlegne Dygtighed viste sig her i sin fulde Glans, og i 1878 stod Fæl- lessukkerkogerierne færdig til at modtage Saften fra Stationerne ude paa Øen. Fabrikken i Odense var indrettet til at oparbejde selve Sukkerroerne, medens man paa St. Croix gik over til det saakaldte Rørsystem. Sukkerrørene føres til lokale Saftstationer, hvor Sukkersaften presses ud. Bagassen vender atter tilbage til Plantagerne og bruges der til Brændsel og Gødning, medens Saften blandet med Kalk pumpes gennem Rørledninger til Hovedfabrikken, hvor Rensningen og Inddampningen foregaar. ; I Stedet for de gamle, uheldige Fabrikationsme- toder, som man tidligere havde anvendt paa St. Croix, indførte Hagemann rationelle Metoder, over- 37