G. A. Hagemann

førte fra Roesukkerfabrikationen hjemme, men af- passede efter de særlige Forhold der ovre. Men den danske Sukkerindustri kaldte paany paa Hagemann. Interessen for Sukkerroedyrkning havde bredt sig ud over andre Egne i Landet Nakskov, Assens og Stege Sukkerfabrikker var dc næste, der dukkede op. De opførtes i Begyndelsen af Firserne efter Rørsystemet og blev alle projekte- rede af Hagemann. Mangfoldige handelsmæssige og tekniske Vanske- ligheder har De danske Sukkerfabrikker haft at kæmpe med, og Selskabets smukke Stilling i Nu- tiden er kun naaet ved maalbevidst Arbejde af denne Industris ledende Mænd, C. Gammeltoft og W. Mil- linge med G. A. Ragemann i Spidsen og med en Række dygtige Medarbejdere rundt omkring ved Fabrikkerne. De tekniske Vanskeligheder laa Hagemann nær- mest. En af de største var den, at Omkostningerne ved Udvindingen af Sukkeret var for store i For- hold til de Priser, der kunde opnaas for Sukkeret. Saftinddampningen krævede betydelige Mængder Brændsel; det gjaldt da om at konstruere Fordamp- apparater, der arbejdede saa økonomisk som mu- ligt, saa at al den Varme, der udvikledes af Brænd- slet, blev fuldt udnyttet. Enkelthederne ved de tek- niske Forbedringer skal ikke omtales nærmere her, vi nøjes med et Par Tal, der viser, hvad Hagemann opnaaede paa dette Omraade. Kuludgiften, som i 1874 var ca. 1,50 Kr. pr. 100 kg Roer, var allerede i 1898 sunken til 12 Øre, et Forhold, hvis økonomiske Betydning er umiddelbart indlysende. I tidligere Tid forbrugtes der her i Landet bety- 38