G. A. Hagemann

Lysets Indvirkning paa den menneskelige Organisme, som skulde gøre hans Navn berømt. Lysets skade- lige Indvirkning paa Huden var Genstand for hans første Undersøgelser. Hans Behandling af Koppe- patienter i „Det røde Værelse", et Sygeværelse, hvor Dagslyset kun kan komme ind gennem røde Gar- diner eller røde Vinduesruder, var hans første Be- drift paa Lysterapiens Omraade. Dagslyset bestaar af forskellige Farvestraaler, der tilsammen dan- ner hvidt Lys. Vi kender Farverne fra Lysets Bryd- ning i Glasprismer og fra Regnbuen. Nogle af Farve- straalerne er kemisk virksomme, medens andre — de, der danner de røde Farver i Spektret — kun giver Varme. I det røde Værelse udelukker Finsen de kemisk virksomme Slraaler, og kun de røde, der ikke paavirker Huden, faar Lov at passere. Men ud hei’fra gik Finsen i Gang med at under- søge de kemisk virksomme Lysstraalers helbredende Virkning, og da navnlig Lysbadenes Indvirkning paa hele Organismen, og det var egentlig dette generelle (eller universelle) Lysbad, som var Finsens Hoved- tanke. Men derved kom han ind paa en speciel An- vendelse af det kemiske Lysbad til Helbredelse for Lupus, baseret paa den Erfaring, at Lyset kan dræbe Bakterier. For at udelukke Varmestraalerne i Lyset lod han det passere hule Cylindre, fyldte med Vand, som optog Varmen. Men Sollyset er jo her til Lands en usikker Gæst, der især om Efteraaret kan svigte helt i længere Tid. Derfor gik Finsen bvei’ til at anvende Bue- lampelys, der er forholdsvis rigt paa kemisk virk- somme Slraaler. Det vai’ da naturligt, at Finsen søgte hen til saadanne Steder, hvor Buelampelyset fremstilles i størst Mængde, og det var dengang Kø- 53