G. A. Hagemann

benhavns Belysningsvæsen. Gennem daværende Un- derbestyrer Hentzen blev han introduceret til da- værende Driftsbestyrer WindfeM-Hansen, der bered- villig gav Finsen Tilladelse til at eksperimentere i Laboratoriet paa den. elektriske Station i Go thers- gade. Da denne Henvendelse til Belysningsvæsenet fik saa stor Betydning i Finsenbehandlingens Ud- viklingshistorie og navnlig blev afgørende for G. A. Hagemanns Stilling til Sagen, skal Belysningsdirek- tør Windfeld-Hansens Fremstilling her anføres, saa- ledes som den. er givet i et Brev af 13. Juli 1899: „Saa vidt jeg erindrer, var det midt i November Maaned 1895, at Doktor Finsen introduceret af davæ- rende Underbestyrer Hentzen henvendte sig til mig paa den elektriske Station i Gothersgade for at faa Tilladelse til at foretage nogle Eksperimenter med Lysets Virkning paa Lupus. Under den Samtale, som fandt Sted, erindrer jeg tydelig, at jeg blev slaaet af det simple og dog klare Ræsonnement, hvormed Fin- sen begrundede sin Overbevisning om, at Lyset vilde kunne virke helbredende paa ovennævnte Sygdom, idet han forklarede mig, at Lupusbacillerne opholder sig fra 1/2—1 Centimeter under Huden, men aldrig vi- ser sig paa Overfladen af Huden. Dette kunde efter hans Mening kun ligge i, at de ikke kunde taale Lyset eller i hvert Fald nogle af Lysstraalerne. Efter nogle primitive Forsøg, han havde anstil- let, havde han Grund til at tro, at det maatte være de violette Lysstraaler, der virkede særlig dræbende; og han havde ogsaa overbevist sig om, at Straalerne kunde trænge 1 Centimeter ned i Huden. Han havde derfor god Tto til, at Sagen, vilde lykkes. Jeg gav ham selvfølgelig med Glæde Lov til at eksperimentere paa Lysstationens Laboratorium, 54