G. A. Hagemann

men udbad mig samtidig af Finsen, at den første Patient, som skulde behandles med Lyset, maatte blive Ingeniør N. Mogensen, som allerede i flere Aar havde haft Lupus paa det halve Ansigt, og som havde gennemgaaet mangfoldige Kure og Opera- tioner, uden at det havde hjulpet. Dette havde Finsen intet imod, og jeg telefonerede straks til Mogensen og forespurgte, om han havde Lyst til at være Prøveklud. Han greb straks Sagen med Begejstring, overbevist om, at det maatte være en god Kur, og endnu samme Aften var han hos Finsen. Der blev nu opstillet en. 20 Amperes Buelampe i Laboratoriet, et Pai* Linser blev indfattede, et cy- lindrisk Rør fyldtes med Vand, og med dette primi- tive Apparat, som i Begyndelsen blev dirigeret med Hænderne skiftevis af Finsen og mig i Forbindelse med andre af Stationens Embedsmænd, behandledes Mogensen. Det varede ikke mange Dage, førend det viste sig, at Lyset virkede, og at Lupusen blev trængt tilbage. Særlig erindrer jeg en Aften, hvor jeg med en kort Afbrydelse i 2 Timer i Træk havde rettet Lysstraalerne imod et særligt slemt Sted paa Kin- den. Paa dette Sted var der en stor rød Knude. Efter de 2 Timers Behandling var Knuden helt for- svunden, og paa det Sted, hvor den havde været, fandtes en stærk solbrændt Plet. Der blev eksperimenteret meget paa Laboratoriet. Et Forsøg med at lade Lyset virke igennem en Øre- flip paa et fotografisk Papir viste, at Virkningen forøgedes betydeligt, naar Øreflippen klemtes imel- lem 2 Glasplader, saa at Blodet gik fra Flippen. Dette førte til Benyttelsen af Glasskaalen, hvorved Blodet fortrængtes fra de Steder, hvor Lyset skulde virke, en Indretning, som gjorde fortrinlig Virkning; 55