G. A. Hagemann

ogsaa med Vædsker til at tilbageholde de røde Lys- straaler gjordes der stadige Forsøg, ligesom ogsaa med Linserne og disses bekvemme Anbringelse. Under disse Forsøg viste Stationens Ingeniører og Funktionærer megen Interesse og hjalp beredvillig. Efter et Par Maanedei'S Eksperimenter en var Ap- paraterne i Hovedsagen bragte i den Foi'm, hvori de nu er, om end de naturligvis manglede en Del af de Finesser, som senere er føjede til. Mogensen var saa godt som fuldstændig helbre- det i Slutningen af Januar Maaned 1896, og i Fe- bruar ophøi’te Forsøgene paa Stationen. Der blev da i Nr. 28 i Gothersgade, som tilhører den elek- triske Station, lejet Dr. Finsen et Værelse til fortsat Behandling af Lupuspatienter, og her behandledes en Del Patienter, jeg erindrer ikke hvor mange. Det var imidlertid klart, at hermed kunde man ikke lade sig nøje, og det Spørgsmaal blev derfor daglig drøftet mellem Finsen. og mig, hvad der nu burde gøres. Jeg var mest stemt for at oprette en privat Klinik i et dertil egnet Lokale, men dette havde Finsen ingen Lyst til, og det stod ham i det Hele taget ikke rigtig klart, hvorledes Sagen, skulde gri- bes an. En Dag gik det imidlertid op for mig, hvad Finsens Tanke var, og jeg sagde derfor til ham: „Det er et Pasteur-Institut, De tænker paa — ikke sandt?” Han indrømmede, at det var noget i den Retning, der vilde tiltale ham. „Godt,“ sagde jeg, „saa ved jeg hvem der kan hjælpe. Jeg gaar til Hagemann i Dag.“ Det gjorde jeg saa .. Hagemann fik straks af Belysningsdirektørens be- gejstrede Omtale af Finsens Forsøg Indtryk af, at det var en Sag med en stor Fremtid for sig; han, gik med det samme til sin Kompagnon, Vilh. Jørgensen, 56