G. A. Hagemann

havde man allerede længe undervist Maskininge- niørerne i særlige Laboratorier, hvor de fik Lejlig- hed til at arbejde med ide forskellige brugelige Typer af Maskiner, som de senere hen i deres Praksis traf paa. Ved mange af Europas tekniske Højskoler fandtes der ligeledes Maskinlaboratorier; vi maatte skynde os for ikke at blive altfor langt tilbage paa dette Punkt. Et M as kinl ab oratorium maatte bygges; ogsaa dertil opnaaede Hagemann Bevilling ved oven- nævnte Lov. Det blev opført og indrettet samtidigt med det elektrotekniske Laboratorium i Aarene 1904—06 efter Planer, udarbejdede af dets nuværende Bestyrer, Professor H. Bache. Om Arbejdet i disse Laboratorier har Hagemann udtalt: „Det er ikke alene denne eller hin Damp- maskine eller Dieselmotor, denne eller hin Dynamo ellei’ Motor, som den studerende skal lære at kende ved at arbejde med den og gøre Maalinger over dens Arbejdsmaade under de forskelligste Forhold. Dette vil ikke føre ham ud over denne ene Maskine, der i Dag er paa Udviklingens Top, i Morgen er over- f løj et af en anden. Nej, han skal gøre sig fortrolig med de videnskabelige Fænomener, der følger regel- mæssigt efter hinanden, og som danner Maskinens Sjæl. Først naar han har naaet Sagens inderste Væsen, kan han se Fremtidens Muligheder og bi- drage til Udviklingen." — I sin Tid, da Læreanstalten laa tæt ved Univer- sitetet, var Trangen til et selvstændigt Bibliotek ikke saa stor, i hvert Fald ikke større, end at de paagældende Autoriteter fandt det forsvarligt at op- hæve Læreanstaltens daværende Bibliotek og ind- lemme det i Universitetsbiblioteket. Nu, da Læreanstalten var flyttet bort fra Univer- 64