G. A. Hagemann

Modtageren udstede et Bevis til Legatet, hvori han lover, naar hans økonomiske Kaar maatte tillade det, at tilbagebetale Laanet. Det skyldige Beløb foirentes ikke. Den Udstederen paahvilende For- pligtelse skal ikke være af retslig Natur, hvorfor Gælden ingensinde skal kunne inddrives ved Dom- stolene eller anmeldes i Udstedernes Døds- eller Fallitbo; men det skal være Udstederen en Æressag ved Indbetaling af det paagældende Beløb at bidrage sit til Kollegiets Udvikling og kommende Studie- slægters Underhold. Bestyrelsen bør aarlig minde Skyldnere, der ikke betaler, efter at 5 Aar er gaaedc siden Laanets Modtagelse, om deres Gæld til dette. Dog skal saadan Mindelse ikke tilgaa saadannc Skyldnere, om hvilke man med Vished ved, at dc ikke er i Stand til at betale." Hagemanns ideelle Syn paa Ungdommen træder paa den smukkeste Maade frem i disse Bestemmel- ser. Han hai’ Tillid til Æresfølelsen og Viljen hos de unge, og han nærer det Haab, at Bestemmel- melserne vil bidrage til at sikre Kollegiets Frem- tid. Hagemann tænkte sig, at en væsentlig Del af Studielaanene vilde vende tilbage og derved blive Kollegiet til betydelig Støtte i dets aarlige Drift. Hvor langt man kan naa paa dette Punkt, maa Fremtiden vise, naar de Alumner, som staar i Gæld til Kollegiet, har sikret sig gode Stillinger i Livet. Men Tilbagebetalingerne havde ikke i Kolle- giets første Aar den Fart over sig, som Hagemann havde haabet. Dette gjorde, at han i 1914 indførte en vis Indskrænkning i Bestemmelserne for Studie- laanene. Medens det skyldige Beløb efter den op- rindelige Bestemmelse aldrig kunde inddrives ved Domstolene eller anmeldes i Udstederens Døds- eller 84