Meteorologi

DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. 89 Vindens Retning og Hastighed i de høiere Luft- lag bestemmes efter den Kurs, man ser Ballonen beskrive hen- over Jorden. I Mørke er det umuligt fra Ballonen at observere dens Retning og Fart, med mindre man ser kjendte oplyste Steder under sig. 105. For at finde Vindens Retning og Hastighed i de høiere Luftlag kan man ogsaa ved trigonometriske Maalinger bestemme den Plads, som en Sky indtager til to fbrskjellige Tider. Saa- danne Maalinger gjøres samtidig fra hvert af Endepunkterne af en Grundlinie, der er forbundne med Telefonledning. Man maaler med et Vinkelinstrument paa hver Station Horizontalvinkelen mellem Skyen og Grundlinien og Skyens Høide over Horizonten og kan derefter beregne Stedet for Skyens Lodlinie og dens Høide over Jorden (280). 106. S o 1 s k i n s m a a 1 e r er et Instrument, der registrerer de Tider, da Solen skinner klart. Man har saadanne af forskjel- lig Konstruktion. Det første, man anvendte, bestaar af en Glas- kugle, der virker som et Brændglas og svider et Merke i et bagenfor Kuglen parallelt med dennes Overflade anbragt Papir, naar Solen skinner med tilstrækkelig Styrke. Apparatet er sam- tidig et Solur, idet der paa Papiret ved Streger er betegnet de forskjellige Timer. Et andet Slags Solskinsmaaler bestaar af en hul Cylinder med faste Bunde, hvis Indre altsaa er mørkt. Den opstilles saaledes, at Cylinderens Axe peger mod Himmelens Pol. Paa Cylinderens Sideflade er der nogle smaa Huller, gjennem hvilke en Solstraale kan naa Cylinderens indre modstaaende Væg. Langs denne lægges et præpareret Papir, paa hvilket Solstraalen kan fremkalde et Merke. Man faar saaledes ved disse Apparater registreret de Øieblikke, da Solen skinner tilstrækkelig kraftig til at sætte Merke. Herefter kan man se, til hvilke Tider paa Dagen Solen har skinnet, og udmaale. hvor mange Timer det har været klart Solskin. Dette sammenligner man med det Antal Timer, Solen samme Dag er over Horizonten. En Mangel ved Solskinsmaalerne er det, at de ikke giver noget Merke, naar Solen staar nær Horizonten. Denne Mangel er desto føleligere, jo større et Steds geografiske Bredde er,