Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
90 DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. navnlig om Vinteren, naar Solen selv om Middagen staar lavt paa Himmelen. Solskinsmaalere af den almindelige Sort er for svage til at kunne gjøre synderlig Nytte i Norge. Saadanne Instrumenter kan selvfølgelig ikke registrere Klarveir om Natten og saaledes ikke erstatte direkte Observationer af Skydækket. For forskjellige praktiske Bedrifter, der er afhængige af Solskin, er Solskinsmaaleren et meget nyttigt Apparat. 107. Regnmaaler, Snemaaler. Disse Apparater bruges til at maale den Høide, i hvilken Regn eller Sne i smeltet Tilstand vilde dække Jorden, dersom Vandet ikke for- dunstede eller randt bort. De bestaar i et Kar med en Aabning oventil, der stilles vandret, og som opfanger Nedbøren. Regn- og Snemaalerne kan have forskjellig Form og Størrelse. Fig. 26 Ä viser den Form af Regn- maaler, som bruges i Norge. Den er rund, og dens Aabning dannes af en afstumpet hul Kegle, der nedentil er for bunden med en hel hul Kegle, som vender Spid- sen nedad, og i denne Spids har et fint Hul. Denne Kegle hviler paa og er forbunden med en ret Cylinder, der har en Tud paa den ene Det Regn, som falder indenfor Aabningsfladen, samler sig paa den nedre Kegle og drypper gjennem det fine Hul ned i Cylinderen. Her er det be- skyttet mod Fordunstning. Fig. 26 S viser den norske Snemaaler. Den er firkantet og har oventil en skarp Kant, der danner et Kvadrat, som opfanger den faldende Sne. Den er høiere end Regnmaaleren, og saa høi, at den kan rumme et Døgns Snefald. I den nedre Del af Sne- maaleren er en Tragt, a, der hviler paa en fremspringende Æ S M Fig. 26. Side og en Hank paa den anden Side.