Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER.
110. Nedbørmaalerne maa staa paa en fri Plads, hvor Ned-
bør med alle Vindretninger kan falde i dem uhindret af Gjen-
stande i Nærheden. Trange Gaardsrum, en Plads i Nærheden af
Husvæg eller Plankegjærde, under eller i Nærheden af Trær, o. 1.
kan ikke bruges. Afstanden fra Maalerne til saadanne Omgivelser
bør være mindst det dobbelte af Gjenstandenes Høide. At op-
stille Maalerne paa et Hustag eller et Taarn er en Nødhjelp. De
maa ikke staa ved Siden af Gjenstande, der rager ligesaa høit
op som de selv, som Hækker, Gjærder, Plankeverk, Stakitter, og
endnu mindre overrages af saadanne i Nærheden. Heller ikke
maa de staa paa Steder, hvor der om Vinteren fyger Sne eller
danner sig Snefaner. Man maa opsøge et Sted, hvor Sneen
lægger sig jevnt over Jorden. Store Gaardsrum er ganske gode
Pladser for en Snemaaler. Sne fra Hustage eller andetstedsfra
maa ikke kunne naa Snemaaleren. Snemaaling er meget vanske
ligere end Regnmaaling. Naar Sneen, som ofte hænder, falder
med Vind, har den vanskeligt for at falde ned i Maaleren, da
Vinden suger Luften ud af denne og drager Sneflokkerne med
sig. (Se 302.)
111. Nedbørmaalerne sættes paa et Stativ saaledes, at deres
Overkant staar omkring en Meter over Jorden og i ethvert Til-
fælde saa høit, at Snemaaleren ikke sner ned. Opfangerfladen
paa Regn- og Snemaaleren bør staa i samme Høide overjorden.
112. I Almindelighed maaler man Nedbørhøiden en Gang
om Dagen, ved Morgenobservationen, og regner den faldne Ned-
bør til den foregaaende Dags Datum.
113. S elv registre ren de Nedbør maalere er indret-
tede paa forskjellige Maader. I et Maaleglas, der stadig optager
Vandet fra Regnmaaleren, har man en svømmende Flyder med
en Skrivestift, der flytter sig opover, saalænge det regner, og
skriver en Linie paa et Papir, der bevæges af et Urverk. Eller
man lader Nedbøren virke ved sin Vægt paa en Vægtstang med
en lignende Skrivestift. Paa saadanne Apparater kan man se,
til hvilke Tider det har faldt Nedbør, og hvor meget dette be-
løber sig til for hvert Fald af Nedbør.
114. Fordunstningsmaaler. Man maaler Vandets For-