Meteorologi

DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. 93 dunstning paa lignende Maade som Nedbøren ved at angive den Formindskelse i Høide, som et Vandlag faar, naar det fordunster. Fordunstningsmaaleren eller Atmometret har forskjellige For- mer. I Regelen bestaar den af en rund, flad, cylindrisk Skaal, hvori man helder en bestemt afmaalt eller afveiet Mængde Vand. Ved Forsøgets Afslutning maaler man eller veier man, hvor meget Vand der er igjen i Skaalen. Formindskelsen er den for- dunstede Mængde Vand. Af denne og Skaalens Tversnit bereg- ner man Fordunstningshøiden. Har Fordunstningsmaaleren samme Tversnit som Regnmaaleren, kan man bruge Maaleglasset til at maale Vandet før og efter Forsøget, og Forskjellen er Fordunst- ningshøiden. Er der faldt Nedbør i Fordunstningsmaaleren, maa dennes Høide regnes med til den i Skaalen heldte Vandmængde. Nøiagtige Fordunstningsmaalinger er det ikke muligt at faa, da Fordunstningen er saa yderst forskjellig fra de forskjellige Legemers Overflade, og de forskjellige Slags Fordunstningsmaalere giver paa samme Sted forskjellige Resultater. De Opgaver, som haves fra forskjellige Steder, kan derfor ikke ligefrem sammen- lignes med hverandre. Til Nød kan man sammenligne Opgaver fra samme Sted observerede med samme Apparat. For at faa Fordunstningen fra Sjøer bør man bruge et Apparat, der svømmer paa Sjøen og saavidt mulig holder dennes Temperatur. Det er især Solens og Lufttemperaturens Virkning til at opvarme For- dunstningsmaaleren, som er Aarsag til de misvisende Resultater, som den giver.