Meteorologi

SOLSTRAALERNES GANG OG VARMEKRAFT._______________95 og forholder sig som i til 0.9832 til 1.0168. Eller naar Solens Varmekraft ved dens Middelafstand fra Jorden lidt efter Jevndøgns- tiderne sættes lig 1, saa er den ved Nytaarstid 1.0345 og først i Juli 0.9672, altsaa over 3 Procent større eller mindre end ved Middelafstanden, og Forskjellen mellem Nytaar og Juli er 63/* Procent. Denne Forskjel kan godt merkes. Paa den sydlige Halvkugle, der har Sommer i Januar, brænder Solen paa samme Breddegrad merkelig sterkere end paa den nordlige Halvkugle i Juli, og det samme føles i Forskjellen mellem Varmen i Solen og i Skyggen. Men i Løbet af et Halvaar faar begge Halvkugler lige meget Solvarme, fordi Jorden, naar den er nærmere Solen, bevæger sig hurtigere, og langsommere, naar den er fjernere fra Solen. Den længere Varighed af den mindre Solvarme paa den nordlige Halvkugle opveier ganske den sterkere, men kort- varigere Solstraaling paa den sydlige Halvkugle. 116. Man har forsøgt paa forskjellige Maader at maale Sol- varmen, men et rigtig paalideligt Instrument hertil har man endnu ikke fundet. Man lader Solen i en ganske kort Tid virke paa et Legeme og maaler den derved frembragte Øgning af dets Temperatur. Heraf søger man ved Beregning at finde den Varme- mængde, som Solens Straaler paa Stedet afgiver til en vis Flade i en vis Tid. Efter Maalinger med hertil indrettede Instrumenter, der kaldes Akti no metre, i forskjellige Høider i Atmosfæren har man søgt at beregne Solens Varmekraft ved Atmosfærens yderste Grændse eller den Varmekraft, den vilde have paa Jorden, om denne ingen Atmosfære havde, og er kommet til den Slutning, at Solen i Middelafstand fra Jorden i et Minut kan opvarme en Kubikcentimeter Vand mindst 3 Grader, muligens noget mere, kanske indtil 4 Grader. Dens Varmekraft er saaledes 3—4 Gram- Kalorier (18) pr. Minut. Denne Størrelse kalder man Sol-Kon- s t a n t e n. At det er saa vanskeligt at finde den nøiagtigt ligger dels i Instrumenternes Ufuldkommenhed, dels i de høist forander- lige Tilstande i Atmosfæren, der til forskjellige Tider svækker Solstraalernes Varme i forskjellig Grad, uden at man kan komme dem rigtig paa Spor. 117. Vi skal nu forsøge at følge Solstraalernes Gang gjennem