Meteorologi

g6 SOLSTRAALERNES GANG OG VARMEKRAFT. Atmosfæren. Længden af den Vei, en Solstraale niaa gaa gjen- nem Atmosfæren, beror paa dennes Høide og Solens Høide over Horizonten, og de Forandringer, Solvarmen undergaar paa Veien, beror paa Luftens Beskaffenhed i de forskjellige Luftlag. 118. Om Atmosfærens Høide eller Tykkelse ved vi ikke noget bestemt. Vi har ovenfor (14) lært at kjende en Grændse for Atmosfæren ved Ækvator i den Flade, som kaldes Jordens yderste Niveauflade. Vi har ingen Tegn, som tyder paa, at her er nogen atmosfærisk Luft. Beregninger viser, at den i Tilfælde vilde være af en aldeles forsvindende Tæthed. Stjerneskud er smaa Legemer, som kommer fra Himmel- rummet ind i Jordens Atmosfære. Deres kosmiske Hastigheder — Jorden gaar 4 geografiske Mil eller 29 Kilometer i Sekundet i sin Bane om Solen — bremses saa at sige af Atmosfærens Luft, og Legemets Hastighed aftager efterhaanden, dets levende Kraft for- mindskes, og den tabte levende Kraft virker som Varme, der bringer Legemet til at gløde. Til Varmedannelsen bidrager ogsaa Gnidningen mod Luften. Man har observeret Stjerneskud, som har begyndt at gløde i en Høide over Jorden af indtil 300 Kilo- meter. Da Glødningen først kan finde Sted, efterat Legemet har faret et længere Stykke gjennem Luften, kan vi heraf slutte, at der er Luft i en Høide af over 300 Kilometer. Gjennemsnitlig begynder Stjerneskuddene at gløde i en Høide af 100—200 Kilo- meter. Grændsen for Atmosfæren med en merkelig Lufttæthed kan saaledes sættes til noget over 300 Kilometer. Nordlyset er en Lysning, som udgaar fra Atmosfæren. Dets Høide har vi noksaa liden Kundskab om. Man har sat Nordlysets største Høide til omkring 200 Kilometer. Man har i de senere Aar iagttaget nogle Skyer, der lyste om Natten, og saaledes maatte befinde sig i store Høider. Tem- melig sikre Bestemmelser af de lysende Natskyers Høide giver som Resultat 82 Kilometer i Gjennemsnit. Observationer af Morgen- og Aftendæmringen fører til en Høide af omkring 60 Kilometer for det yderste Luftlag, der endnu er istand til at reflektere Sollyset. (Kap. 13, 501.) Beregner vi Lufttrykket i forskjellige Høider, idet vi gaar