Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SOLSTRAALERNES GANG OG VARMEKRAFT. 97
ud fra et Lufttryk af 760 mm. ved Havfladen og en erfarings-
mæssig Aftagen af Luftens Temperatur med Høiden, finder vi,
at Lufttrykket er omkring 200 mm. i 10 Kilometers Høide, om-
kring 40 mm. i 20 km., omkr. 8 mm. i 30 km., omkr. 1 mm. i
40 km., 0.2 mm. i 50 km., 0.04 mm. i 60 km., 0.003 mm. i
70 km., 0.0003 mm- i 80 km. Høide.
Luftens Temperatur aftager i det hele taget med Høiden.
Den største Høide, fra hvilken man har Temperaturobservationer,
er 18 Kilometer, og et selvregistrerende Termometer viste her
— 67 Hvorledes Luftens Temperatur forholder sig i større
Høider, ved vi ikke, ligesaalidt som vi kjender Verdensrummets
Temperatur. Det absolute Nulpunkt sætter man ved — 273 °.
Støvet i Atmosfæren findes sikkert til en Høide af 30 Kilo-
meter og rimeligvis saa høit som de 60 Kilometer, Dæmringen
giver for Atmosfærens Høide.
De høieste Skyer, hvormed Meteorologien har at gjøre,
svæver i en Høide af omkring 10 Kilometer.
119. Den Vei, som Solstraalerne har at vandre gjennem
Atmosfæren, førend de naar Jordens Overflade, fører saaledes først
gjennem tynd og ren Luft. Eftersom Straalerne nærmer sig Jor-
den, møder de paa sin Vei tættere og tættere Luft og større og
større Mængder af Vanddampe, Kulsyre og Støv, foruden de
Skyer, som saa ofte svæver i Atmosfæren. Virkningen af denne
Stoffordeling i Luftlagene er flerfoldig. En Del af Solstraalernes
Kraft optages eller absorberes af de Stoffer, som Luften inde-
holder, og opvarmer disse og Luften med dem. En Del af Kraften
spredes derved, at Solstraalerne kastes tilbage eller reflekteres
fra Stofferne i Luften. De opvarmede Dele af Luften straaler
sin Varme ud mod det koldere Himmelrum og ned mod Jorden,
og de reflekterede Straaler gaar den samme Vei. Saaledes taber
Solstraalerne efterhaanden mere og mere af sin Kraft, før de
naar Jorden.
120. Men ikke alle Slags Solstraaler lider lige stort Tab ved
at gaa gjennem Atmosfæren. De Straaler, som Solen udsender,
har ifølge Optiken forskjellige Svingetider og dertil svarende
Bølgelængder. Man betegner Straalingens Art efter den Farve-
7 — Mohn: Meteorologi.