Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
98 SOLSTRAALERNES GANG OG VARMEKRAFT. fornemmelse, den fremkalder i Synsorganet. De røde Straaler har den længste Bølgelængde, de blaa og violette den korteste. Et Billede af alle Arter Solstraaler stillede ved Siden af hver- andre, saaledes som man faar det ved Brydning gjennem et Prisme eller ved Gjennemgangen gjennem et fint Gitter, kaldes et Solspektrum. De Straaler, som har den største Bølgelængde, brydes mindst, de, som har den korteste Bølgelængde, brydes sterkest. Udenfor den lysende Del af Spektret, som Øiet kan opfatte, har Solstraalingen en Del udenfor den røde Ende og udenfor den violette Ende. De første kaldes de ultrarøde, de sidste de ultraviolette Straaler. De ultrarøde Straaler, der ogsaa betegnes som mørke Varmestraaler, undersøges ved Hjelp af sær- egne Varmemaalingsinstrumenter og de ultraviolette, der ogsaa betegnes som kemiske Straaler, ved at man lader dem virke paa den fotografiske Plade. Det hvide Sollys er en samlet Virkning af samtlige Solspektrets Lysstraaler. Nu viser de Forsøg, man har gjort, at Solstraalerne i den blaa Ende af Spektret ved Gjennemgangen gjennem Atmosfæren absorberes og reflekteres i høiere Grad end de øvrige, og at Straalerne i den røde Ende af Spektret slipper mindst svækkede igjennem. Jo høiere man kommer op i Atmosfæren, desto mere er der af de blaa Straaler, og Solen, seet fra Atmosfærens yderste Grændser, er mere blaa end den Sol, vi ser ved Jord- overfladen. Den dalende Sol er rød, fordi de blaa Straaler paa deres lange Vei gjennem Atmosfæren for en merkelig Del er absorberede og reflekterede, og den røde Del af Spektret bliver overvejende. De ultrarøde Straaler absorberes for en stor Del af den i Luften værende Vanddamp og Kulsyre og tjener derved til at opvarme Luften. 121. De forskjellige Slags Solstraaler har ikke lige stor Varmekraft. Ved Atmosfærens ydre Grændse findes den største Varmekraft hos de Straaler, der ligger mellem grønt og blaat. Naar Solen staar høit paa Himmelen, og Straalerne har kortere Vei gjennem Atmosfæren, har de gule Straaler den største Varme- kraft, men naar Solen staar lavt, og Straalernes Vei er lang, er det de orangerøde Straaler, sotn fremkalder den største Varme.