Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
SOLSTRAALERNES GANG OG VARMEKRAFT.
fornemmelse, den fremkalder i Synsorganet. De røde Straaler
har den længste Bølgelængde, de blaa og violette den korteste.
Et Billede af alle Arter Solstraaler stillede ved Siden af hver-
andre, saaledes som man faar det ved Brydning gjennem et
Prisme eller ved Gjennemgangen gjennem et fint Gitter, kaldes
et Solspektrum. De Straaler, som har den største Bølgelængde,
brydes mindst, de, som har den korteste Bølgelængde, brydes
sterkest. Udenfor den lysende Del af Spektret, som Øiet kan
opfatte, har Solstraalingen en Del udenfor den røde Ende og
udenfor den violette Ende. De første kaldes de ultrarøde, de
sidste de ultraviolette Straaler. De ultrarøde Straaler, der ogsaa
betegnes som mørke Varmestraaler, undersøges ved Hjelp af sær-
egne Varmemaalingsinstrumenter og de ultraviolette, der ogsaa
betegnes som kemiske Straaler, ved at man lader dem virke paa
den fotografiske Plade. Det hvide Sollys er en samlet Virkning
af samtlige Solspektrets Lysstraaler.
Nu viser de Forsøg, man har gjort, at Solstraalerne i den
blaa Ende af Spektret ved Gjennemgangen gjennem Atmosfæren
absorberes og reflekteres i høiere Grad end de øvrige, og at
Straalerne i den røde Ende af Spektret slipper mindst svækkede
igjennem. Jo høiere man kommer op i Atmosfæren, desto mere
er der af de blaa Straaler, og Solen, seet fra Atmosfærens
yderste Grændser, er mere blaa end den Sol, vi ser ved Jord-
overfladen. Den dalende Sol er rød, fordi de blaa Straaler paa
deres lange Vei gjennem Atmosfæren for en merkelig Del er
absorberede og reflekterede, og den røde Del af Spektret bliver
overvejende. De ultrarøde Straaler absorberes for en stor Del
af den i Luften værende Vanddamp og Kulsyre og tjener derved
til at opvarme Luften.
121. De forskjellige Slags Solstraaler har ikke lige stor
Varmekraft. Ved Atmosfærens ydre Grændse findes den største
Varmekraft hos de Straaler, der ligger mellem grønt og blaat.
Naar Solen staar høit paa Himmelen, og Straalerne har kortere
Vei gjennem Atmosfæren, har de gule Straaler den største Varme-
kraft, men naar Solen staar lavt, og Straalernes Vei er lang, er
det de orangerøde Straaler, sotn fremkalder den største Varme.