Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
2 JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. Jordens Overflade er 509950714 Kvadratkilometer. Jordens Rumindhold er 1 083 Milliarder Kubikkilometer. 3. Jordens Bevægelser. Jordkloden har samtidig flere Slags Bevægelser. Den daglige Bevægelse. Jorden dreier sig fra Vest mod Øst med jevn Hastighed omkring sin Polaraxe en hel Gang rundt i Løbet af 24 Timer Stjernetid eller 23 Timer 56 Minuter og 4.1 Sekunder Middelsoltid. Denne Bevægelse kaldes Jordomdreiningen eller J o r d r o t a t i o n e n. Herved fremkommer Afvexlingen af Dag og Nat. Solen og de andre Himmellegemer synes at staa op eller stige høiere paa Himmelen paa den øst- lige Side af Synskredsen, indtil de kommer i Meridianen (Stor- cirkelen gjennem den synlige Himmelpol og Zenit), da de naar sin største Høide, og daler derpaa paa den vestlige Side af Syns- kredsen, indtil de synes at gaa ned under denne eller naa sin mindste Høide over den i Meridianen under Polen. Paa alle de Steder, som ligger nordenfor Krebsens Vendecirkel (230 27' nordlig Bredde), er Solen ved Middag altid i Syd og dens til- syneladende daglige Bevægelse gaar fra Venstre mod Høire. Vi kalder denne Retning af Bevægelsen «med Solen». Den er den samme som Visernes paa et Ur, naar det ligger med Skiven opad. Paa den sydlige Halvkugle, søndenfor Stenbukkens Vende- cirkel (23 0 27' sydi. Bredde), gaar Solens og Stjernernes daglige Bevægelse fra Øst gjennem Nord til Vest, fra Høire mod Venstre. Solen og Stjernerne staar høiest i Meridianen i Nord og de circum- polare Stjerner lavest i Syd. Jordens daglige Bevægelse har saaledes til Følge, at Solens Høide over Horizonten vexler i Dagens Løb, og at der paa de fleste Steder af Jorden i en Del af Døgnets 24 Timer er Nat. Som vi skal se, medfører dette regelmæssige daglige Ændringer i Atmosfærens Tilstand. En anden Virkning af Jordens Axe- dreining, nemlig dens Indflydelse paa Jordens Form, og en tredie, der er af den største Betydning for Forstaaelsen af de meteoro- logiske Fænomener, navnlig Vindene, kommer vi senere til at omtale. 4. Den aarlige Bevægelse. I Løbet af et Aar bevæger