Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. 3 Jorden som Planet sig en Gang rundt om Solen i et Plan, som kaldes Ekliptiken og i en Bane, der har Form af en Ellipse, i hvis ene Brændpunkt Solen befinder sig. Denne Ellipse er ikke meget afvigende fra en Cirkel. Jordens Middelafstand fra Solen er 1487 Millioner Kilometer eller 20.04 Millioner geografiske Mil. Jorden er nærmest Solen ved Nytaarstid, da Afstanden mellem begge er 146.2 Millioner Kilometer eller 2V2 Millioner Kilometer mindre end Middelafstanden. Jorden er længst fra Solen i Begyn- delsen af Juli, da Afstanden er 148.74-2.5 eller 151.2 Millioner Kilometer. Som vi senere skal se, har denne Ændring afjordens Afstand fra Solen sin meteorologiske Betydning. Jorden bevæger sig hurtigst, naar den er nærmest Solen (i Perihelium eller Sol- nære), og langsomst, naar den er længst fra Solen (i Aphelium eller Solfjerne). 5. Under den aarlige Bevægelse om Solen beholder Jordens Omdreiningsaxe og dens paa denne lodrette Ækvator sin Stilling i Rummet og dermed sin Heldning mod Jordbanens Plan (Ekliptiken) omtrent uforandret. Polaraxen danner med Ekliptiken en Vinkel paa 66 33z og Ækvator en Vinkel (Ekliptikskraaheden) paa 23 0 27 Herved faar Aarstidernes Vexel paa Jorden sin For- klaring. Naar Jorden er i Stillingen I (Fig. 1), saaledes at Ækvators Plan, aa‘, gaar gjennem Solen, S, har vi Vaarjevndøgn, den 21. Marts. Skygge- og Lysgrændsen paa Jorden, der er en Stor- cirkel, som gaar gjennem Jordens Centrum og staar lodret paa Linien derfra til Solen, ligger altsaa lodret paa Ækvator, aa‘, og gaar gjennem Jordens Axe. Ved Jordens Dreining om denne, PP‘, vil ethvert Punkt paa dens Overflade det halve Døgn være i Lys, det halve i Mørke. Dag og Nat er lige lange. Ved Ækvator er Solen om Middagen i Zenit. Naar Jorden efter et kvart Aars Forløb den 21. Juni er i Stillingen II, danner Linien til Solen en Vinkel med Ækvator, der er saa stor som Ekliptikskraaheden. Solen har sin største nordlige Deklination. Det er Sommersolhverv, Solen er nærmest Nordpolen. De Punkter paa Jordens Overflade, hvis Bredde er 23 0 27', som ligger paa Krebsens Vendecirkel, kk\