Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE.
vil have Solen i Zenit om Middagen. Under Ækvator staar Solen
ved Middag 23 0 27' nordenfor Zenit. De Punkter, hvis Bredde
er 66° 33', som ligger paa den nordlige Polarcirkel, nn‘, vil have
Solen i Horizonten mod Nord ved Midnat, n‘. De Punkter, der
ligger mellem Polarcirkelen og Nordpolen, p, vil have Solen over
Horizonten det hele Døgn. De Punkter, der ligger paa 23 0 27'
sydlig Bredde eller paa Stenbukkens Vendekreds, ss', vil have
Solen i Nord ved Middag, men forresten 24 Timers Nat. Og de
Fig. 1.
Punkter, der ligger mellem den sydlige Polarcirkel, mm\ og Syd-
polen, vil have Nat hele Døgnet igjennem eller Mørketid.
Naar Jorden et halvt Aar efter Vaarjevndøgn er i Stillingen III
og Solen i Ækvator, har vi Høstjevndøgn den 23. September.
Dag og Nat er lige lange, hver 12 Timer, over hele Jorden. Solen
er i Zenit ved Middag for alle Punkter i Ækvator.
Naar Jorden efter tre kvart Aars Forløb fra Vaarjevndøgn
er i Stillingen IV, danner Linien til Solen en Vinkel paa 23 0 27'
med Ækvator paa dennes sydlige Side. Solen har sin største
sydlige Deklination. Det er Vintersolhverv den 22. Decem-
ber. Paa den nordlige Halvkugle skinner Solen ikke længere end