Meteorologi

JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. 5 til Polarcirkelen, nn‘. Nordenfor denne er det Nat i 24 Timer, eller den nordlige polare Zone har Mørketid. Under Ækvator staar Solen om Middagen 23 0 27' søndenfor Zenit. Paa den syd lige Halvkugle er Solen om Middagen i Zenit for alle Punkter, der ligger paa Stenbukkens Vendecirkel, ssJ. Solen skinner 23 0 27' forbi Sydpolen. Den sydlige kolde Zone har Solen over Horizonten hele Døgnet igjennem. Under Ækvator er der hver Dag i Aaret 12 Timer Dag og 12 Timer Nat. Ved Polerne vandrer Solen Horizonten rundt ved Jevndøgnene. Ved Nordpolen er den over Horizonten fra Vaarjevndøgn til Høstjevndøgn, høiest ved Sommersolhverv, da den vandrer rundt Himmelen i en Høide af 23 0 27' hele Døgnet. Nordpolen har Nat eller Mørketid fra Høstjevndøgn til Vaar- jevndøgn. Sydpolen har uafbrudt Dag fra Høstjevndøgn til Vaar- jevndøgn og Mørketid fra Vaarjevndøgn til Høstjevndøgn. 6. Paa Grund af at Jordens Hastighed i den aarlige Be- vægelse ikke er jevn, men desto større, jo nærmere den er Solen, bliver det Antal Dage, som forløber mellem Jevndøgn og Solhverv, noget forskjelligt i de fire Fjerdingaar. Da Jorden er nærmest Solen ved Nytaar og fjernest først i Juli, bliver vort Vinter- halvaar, da Jorden gaar hurtigst, kortere end vort Sommerhalvaar, da Jorden gaar langsomst. Fra Vaarjevndøgn til Sommersolhverv er der 92.85 Dage » Sommersolhverv - Høstjevndøgn » 93.61 — » Høstjevndøgn Vintersolhverv » 8975 — » Vintersolhverv Vaarjevndøgn » 89.03 — Aaret 365.24 Dage Vort Sommerhalvaar 186.46 — Vort Vinterhalvaar 178.78 — Forskjel 7.68 Dage Den sydlige Halvkugle har Vinter, naar vi har Sommer og omvendt, altsaa kortest Sommerhalvaar og længst Vinterhalvaar. 7. De øvrige Bevægelser, Jordkloden har foruden den dag- lige og den aarlige, nemlig Præcessionen, Nutationen, Jordaxens Bevægelse i Jordlegemet, Jordens Bevægelse om dens og Maanens