Meteorologi

6 JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. fælles Tyngdepunkt og Jordens Bevægelse med hele Solsystemet, er forholdsvis dels saa langsomme, dels saa smaa, at de for Tiden ikke har nogen Betydning for Meteorologien. 8. Alle Legemer, alt Stof paa Jorden tiltrækkes af denne. Er Legemet understøttet, trykker det mod sit Underlag. Er det frit, falder det ned mod Jorden. Aarsagen hertil tilskriver vi den Kraft, som kaldes Tyngden. Man siger, at alle Legemer har Tyngde. Det Tryk, et Legeme paa Grund af Tyngden udøver paa et horizontalt Underlag, giver Legemet dets Vægt. En Snor, der hænger roligt, fastgjort i den øvre Ende, og som i den nedre Ende bærer et Lod, der strammer den, viser Tyngdens Retning. Denne kaldes derfor Lodlinien. Tyngdens Størrelse betegnes ved den Hastighed, som den er istand til at give et i lufttomt Rutn frit faldende Legeme, naar den har virket paa dette i et Sekund Middelsoltid. Denne Størrelse kaldes Tyngdens Acceleration (Hastighedstilvæxt i et Sekund). Den er paa Jordens Overflade omkring 9.8 Meter eller 980 Centimeter. I lufttomt Rum falder alle Legemer, store eller smaa, tunge eller lette, lige hurtigt. I det første Sekund falder de Halvdelen af Tyngdens Acceleration eller henimod 5 Meter, i det andet Sekund 3X5 eller r5 Meter, i det tredie Sekund 5X5 e^er omtr. 25 Meter o. s. v. Tyngdens Størrelse eller Acceleration betegnes ved g (gravitas paa Latin). 9. Tyngdens Størrelse findes nøiagtigst ved at obser- vere Pendelsvingninger. Et Pendel er et Legeme, som er ophængt saaledes, at det kan svinge, idet det dreier sig om en horizontal Axe. En Lodsnor med Lod er et Pendel. Naar Pendelet er i Hvile, har det sit Tyngdepunkt i Ophængningspunktets Lodlinie. Bringes det ud af denne Stilling og slippes, vil det svinge frem og tilbage i regelmæssige Svingninger. Er disse smaa, bruger Pendelet paa det allernærmeste samme Tid til at gjøre en Sving- ning, enten Udsvingene er større eller mindre. Denne Tid kaldes Pendelets Svingetid. Det er Tyngden, der holder Pendelet i Be- vægelse. Jo større Tyngden er, desto hurtigere svinger Pendelet, desto mindre er Svingetiden. Jo længere Pendelet er, desto lang- sommere svinger det, desto større er Svingetiden. Naar man