Meteorologi

JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. 7 tæller, hvormange Svingninger Pendelet gjør i en vis Tid, kan man deraf beregne Svingetiden. Naar man tillige udmaaler Pen- delets Længde, kan man af Svingetiden og Pendellængden beregne Tyngdens Størrelse. Et Pendel, som bruger nøiagtig et Sekund til at gjøre en enkel Svingning, kaldes et Sekundpendel. Dets Længde er henimod en Meter. Lader man det samme Pendel svinge ved Havfladen og paa et høit Fjeld i Nærheden, finder man, at det har en større Svinge- tid paa Fjeldet end ved Havet. Heraf følger, at Tyngden bliver mindre, naar man fjerner sig fra Jordens Overflade. Denne Virk- ning kan beregnes, og man kan saaledes, naar man kjender det Steds Høide over Havet, hvor man har ladet Pendelet svinge, beregne Tyngdens Størrelse ved Havfladen. Talrige Pendelobservationer gjorte paa Jorden under forskjel- lige Breddegrader har vist, at Tyngdens Størrelse ved Havfladen ikke er den samme overalt, men forskjellig under de forskjellige Breddegrader. Under Ækvator er den mindst, og den bliver større og større, jo nærmere man kommer Jordens Poler, hvor den efter Beregningerne er størst. Som et Gjennemsnitsresultat af Pendelforsøgene har man fundet, at Tyngden ved Havets Overflade er; Under Ækvator go = 9,78046 Meter pr. Sekund — 450 Bredde g45 = 9,80632 —»— Ved Polerne g90== 9,83218 —» — Den matematiske Formel udsiger, at Tyngdens Tilvæxt fra Ækvator mod Polerne er proportional til den geografiske Bredde. I det følgende har vi ofte Brug for Begreberne Sinus, Cosinus og T än- gens til en Vinkel. I et retvinklet Tri- angel (Fig. 2) er Sinus til Vinkelen i Forholdet mellem den modstaaende Katet BA eller c og Hypotenusen BC eller a. Cosinus til Vinkelen i Forholdet mellem den hosliggende Katet AC eller b og Hypotenusen BC eller a. Tangens til Vinkelen i Forholdet mellem den modstaaende Katet BA med Kvadratet af Sinus B Fig. 2.