Meteorologi

8 _______________ JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. eller c og den hosliggende Katet AC eller hvilket skrives saaledes: . . c . b .c sin i = cos z = —, tang z = —. a a b Divideres sin i med cos z, faar man sin i c b c ----; = — : — = — = tang i. cos i a a b Sinus, Cosinus og Tangens er saaledes Forholdstal og ubenævnte Tal. For forskjellige Størrelser af Vinkelen i kan Størrelsen af Sinus, Cosinus og Tangens til i sees af den følgende Tabel: sm o — o. sin 30° = sin 45 ° = 0.707. sin 60 0 = 0.866. sin 90 0 = 1. cos o — 1. cos 30 0 = 0.866. cos 45 0 = 0.707. 6° 1 o = i. o cos 90 = o. tang o — o. tang 30° = 0.577. tang 45 0 = i. tang 60 0 = 1.732. tang 90 0 = 00. Er Vinkelen i og efter Formlerne: f = a en Triangelside kjendt, beregnes de andre • • c 1 ■ b sm 1: a — ——b = a . cos 1: a =------: sm z cos z c = b . tang i b = —-. tang i Tyngdens gjennemsnitlige Størrelse ved 45 0 Bredde og Hav- fladen kalder man Normaltyngden. Den er 9.80632 Meter pr. Sekund. 1O. Aarsagen til denne Tyngdens Aftagen fra Ækvator mod Polerne er tredobbelt. For det første Jordens Omdreining om Axen i den daglige Bevægelse. Under denne svinger alle Ting paa Jorden i 24 Timer rundt i en Cirkel omkring Omdreiningsaxen, omkring det Punkt i denne, som er nærmest. Ved denne Svingning fremkommer en Virkning, der tilskrives det, vi kalder Centrifugalkraften eller Svingkraften. Et Legeme svinger rundt om Punktet C i Cirkelen AA'A"AnjA (Fig. 3). Det er, da Jordens Tiltrækning overalt er meget større end Centrifugalkraften, nødt til at følge denne Cirkel paa samme Maade som f. Ex. en Sten i en Slynge. I Punktet A er Retningen af dets Bevægelse Aa, der er en Linie, som er Tangent til Cirkelen i Punktet A. Legemet har en Be- stræbelse efter at følge Linien Aa paa Grund af sin saakaldte Træghed, der byder det at fortsætte sin Bevægelse med uforandret