Meteorologi

LUFTENS TEMPERATUR. 135 181. Man finder ikke sjelden, at Temperaturen i Atmo- sfæren voxer opad istedetfor at aftage. Det er det, man kalder Temperatur-I n version eller -Omvending. Observationer i Ballon viser jevnlig, at Temperaturens Fordeling i Høiden er uregel- mæssig, saaledes at der kan være varmere Luftlag mellem koldere eller koldere Luftlag mellem varmere. Observationer med Drager og selvregistrerende Apparater har i Nordamerika vist indtil 3 saadanne varmere Lag med Inversion i forskjellige Høider indtil 4 000 Meter. Inversion i de nedre Luftlag, saaledes at det er koldere i Luftlagene nærmest Jorden end høiere oppe, er et ingen- lunde sjeldent Fænomen. Denne Tilstand har hovedsagelig sin Aarsag deri, at Jordoverfladen afkjøles sterkere end Luften over den. Inversion finder saaledes jevnlig Sted otn Natten, hvorpaa Observationerne fra Eiffel-Taarnet i Paris giver de bedste Exem- pler. Denne Inversion gjør selvfølgelig den gjennems nitlige Aftagen af Temperaturen med Høiden mindre, end de op- og nedstigende Luftstrømme vil gjøre den. I en større Maalestok udvikler Inversion sig om Vinteren, navnlig i Fjelddale. Luftens Tilstand er da saadan, at der hersker et høit Lufttryk med ned- stigende Luftstrøm (Anticyklon, 363), tørt, klart og roligt Veir. Gjennem den tørre og klare Luft straaler, navnlig om Natten og naar Jorden er snedækt, Varmen ud fra Jordoverfladen, og de laveste Luftlag bliver sterkere afkjølede end de høiere. Den af- kjølede Luft ved Jordoverfladen er den tætteste og tungeste; den glider langs Lierne ned i Dalbunden og samler sig der som et udpræget koldt Luftlag. Den nedstigende Luftstrøm opvarmer sig ved Nedstigningen i den frie Atmosfære, men saasnart Luften kommer nær Jordoverfladen, kommer den under Virkningen af dennes sterke Afkjøling. Saaledes kommer de lavere Luftlag til at blive koldere end de høiere. Inversionen kan naa til betyde- lige Høider, baade til 1 000 og 2 000 Meter. Den kolde Luft i Dalbunden glider langsomt nedover Dalen, eller den kan paa sine Steder, hvor Dalen udvider sig, samle sig som en stor, næsten stillestaaende Sjø. Ofte danner der sig Taage over Dalbunden i saadanne Tilfælder, idet Luften efter Afkjølingen ikke kan holde saa meget Vanddamp opløst som før. I mange Fjeldland-