Meteorologi

136 LUFTENS TEMPERATUR. skaber er Inversion saa hyppig og sterk, at den indvirker bestem- mende paa selve Maanedens Middeltemperatur og trykker denne ned til en Temperatur, der efter normale Forhold skulde findes først i høiere Niveauer. Saaledes er Tilfældet i Østalperne og i Norge. Inversion fordrer i Almindelighed roligt Veir. Med Vind blandes de nedre og de øvre Luftlag saaledes, at Virkningen af Luftens Op- og Nedstigning kommer til at gjøre sig gjældende °g gjøæ Temperaturen høiere i et lavere Niveau end i et høiere. Paa den anden Side kan kolde Luftstrømme langs Jordoverfladen, som ikke naar nogen større Høide, fremkalde Inversion. I Nord- amerika har man Exempler herpaa i de kolde Nordenvinde, som kaldes den kolde Bølge. 182. Nattefrost. Naar Udstraalingen af Varmen om Natten bringer Planternes Temperatur til at synke under o°, kan disse blive ødelagte, idet deres Væxt forstyrres ved, at Safterne i dem fryser. Dette kalder man i Landhusholdningen Nattefrost. Betingelserne for, at den skal indtræffe, er klar Himmel, tør og rolig Luft, gjennem hvilken Planterne har let for at udstraale Varme, de samme, som betinger Temperaturinversion, Saadan finder jevnlig Sted i Forbindelse med Nattefrost. Vind, der blander de nedre koldere og de øvre varmere Luftlag med hver- andre, er gunstig for at hindre Nattefrost. For at modvirke en af Betingelserne for sterk Natteudstraaling, nemlig skyfri Himmel, bruger man paa mange Steder at lade tæt Røg fra brændende Baal trække sig henover den Mark, man vil beskytte. Røgen virker ikke synderlig til at opvarme Luften, men gjør samme Nytte som en Sky, der straaler Varmen tilbage til Jordoverfladen, eller som Vinduer og Dække over Drivbænke, der virker paa samme Maade. 183. Lufttemperaturens Fordeling over Jorden. Kar- terne Fig. 36, 37, 38 og 39 er tegnede paa følgende Maade. For et stort Antal Steder i alle Verdensdele og fra Havet er beregnet Normaltemperaturer. Efter Stedernes Høide over Havet og Aarstiderne (180) er disse reducerede til Havfladen. De saa- ledes fundne Tal er nedtegnede i Karterne ved de tilhørende Steder. Efter disse Tal er der trukket Linier, der gaar gjennem