Meteorologi

204 NEDBØR. ____________ kommer i Berøring med fugtigere Luft, hvis Vanddampe de for- tætter paa sin Overflade. Det ser da ud, som om Kulden i Form af Rim slaar ud fra de kolde Gjenstande. Ved Temperaturer over Frysepunktet bliver i saadanne Tilfælde de kolde Gjenstande kun vaade, det er altsaa duggede. 271. Et eget Slags Rim er den, som undertiden sætter sig paa opragende Gjenstande som Træer, og som Tyskerne kalder Rauhfrost. Det er tildels temmelig lange Isnaale, som sætter sig paa saadanne Gjenstande paa en egen Maade. De dannes, naar der er et merkeligt Luftdrag med Taage eller fugtig Luft, og sætter sig hovedsagelig paa Vindsiden, ikke paa de Sider, hvor Vinden stryger forbi, men i mindre Grad paa Læsiden, hvor Luften hvirvler ind i en Luftfortynding. Under den stadige Til- førsel fra Luftstrømmen voxer disse Isnaale og kan derved opnaa en saadan Størrelse og Vægt, at de knækker Træernes Grene. 272. Den afkjølede Jordoverflade kan undertiden, naar den er ganske jevn, blive dækket af et jevnt Lag af Is, dannet ved Fortætning af Vanddampe, der udfældes af fugtig Luft, som stryger henover en saadan Flade, eller af Regn, som falder paa den og fryser. Dette kaldes Glatis. 273. Taage er Vand, der i Form af smaa Draaber svæver i de nederste Luftlag. Disse Draaber er ikke, som man tidligere troede, hule, men hele Kugler. Deres Diameter er i Regelen kun nogle Hundrededels Millimeter, men kan ogsaa være større. Taage gjør Luften mere eller mindre ugjennemsigtig, alt efter Draabernes Mængde og Størrelse. Taage kaldes ogsaa ofte Skodde, og naar den er meget tæt, saa den gjør Luften meget ugjennemsigtig, kaldes den ofte Mørkeskodde. Den dannes ved, at Vanddampene i Luften fortættes ved Afkjøling i de nedre Luftlag. En saadan finder Sted, naar der er en vis Forskjel mel- lem Luftens Temperatur og Jordoverfladens, og Luften indeholder eller tilføres en forholdsvis større Mængde Vanddamp. Taage kan saaledes dannes under forskjellige Omstændigheder, baade i varmere og koldere Luft, over en varmere eller koldere Jordover- flade. Som de almindeligste Tilfælder, hvori Taage dannes, kan nævnes de følgende.