Meteorologi

NEDBØR. 20$ 274. Luften indeholder en vis Mængde Vanddamp. Ved Udstraaling afkjøles Jordoverfladen og med den de nederste Luft- lag. Deres Temperatur synker under Dugpunktet, og Vand- dampene udskilles i de Jorden nærmeste Lag. Taagelagets Over- flade udstraaler Varme, Temperaturen synker her, og Taagedan- nelsen fortsætter opover. Man har Temperaturinversion (181). Saadan Taage finder vi i Dalbundene, i Indskjæringer i Terrænet, over Lavninger om Aftenen og om Vinteren med stille Veir. 275. Naar varmere og fugtige Vinde blæser henover den afkjølede Jordoverflade, er der ofte rig Anledning til Dannelse af Taage. Saaledes naar en Kuldeperiode med Landvind og Klar- veir afløses af Vinde, der kommer fra Sjøen, naar sydlige Vinde blæser henover den arktiske Polaris, naar varmere og fugtige Vinde blæser henover en koldere Havoverflade, som det f. Ex. jevnlig er Tilfældet paa Newfoundlandsbanken i den Tid af Aaret (især Sommeren), da dette Farvand er opfyldt af svømmende Isberge. 276. En anden Betingelse for Taagens Dannelse har man, naar en Vandflade har en høiere Temperatur end Luften, som hviler eller stryger over den. Vandet udsender sine Dampe med en Kraft, der er desto større, jo høier dets Temperatur er (198). Har Luften over Vandet en lavere Temperatur, er den ikke istand til at opløse alle de Dampe, som fordunster fra det varmere Vand, og Overskuddet fortættes i Form af Taage. Saaledes naar om Aftenen Luft, afkjølet ved Udstraaling over omgivende høiere liggende Terræn, breder sig ud over Elvens eller Myrenes Vand- overflade, der ikke saa hurtig som Luften kan følge med i Af- kjølingen. Over varme Havstrømme giver kolde Vinde jevnlig Taage. Sotn Exempler kan nævnes Golfstrømmen ved Newfound- land og Sommertaagen paa Norges Vestkyst og i Finmarken. Har Vinden været sydlig og opvarmet Havoverfladen og derefter slaar om til nordlig med lavere Temperatur end Havoverfladen,, dannes Taagen paa Sjøen og kommer drivende med Havvinden ind til Kysten, hvor den efterhaanden opløses over det varmere Land. Til denne Slags Taage hører ogsaa Frostrøgen. Den lægger sig om Vinteren over vore Fjorde, naar den kolde Vind