Meteorologi

12 JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. 14. Dersom man kan antage, at alle Dele af Atmosfæren lige til dens yderste Grændse svinger en Gang rundt i 24 Timer, vilde Atmosfæren have sin yderste Grændse i Ækvator der, hvor Centrifugalkraften bliver lige stor som Jordens Tiltrækning. Den første er proportional med Afstanden fra Jordens Centrum, den sidste er omvendt proportional med Kvadratet af Afstanden fra Centrum. Den første er dobbelt i den dobbelte Afstand, tre- dobbelt i den tredobbelte Afstand o. s. v. Den sidste er Fjerde- delen i den dobbelte Afstand, Niendedelen (-~~~) i den tre- \2 X 2/ \3 X 3/ dobbelte Afstand o. s. v. Beregningen viser, at i Ækvator bliver Centrifugalkraften ligesaa stor som Jordens Tiltrækning i en Af- stand af 6.606 Ækvatorsradier fra Jordens Centrum eller 5.606 Ækvatorsradier fra Jordoverfladen. Her er Jordens yderste Grændse (Atmosfæren medregnet) i Ækvator. Forøvrigt viser Beregningen, at den gjennem denne Grændse gaaende Niveauflade er en Om- dreiningsflade, hvis Meridian- snit har den i Fig. 6 viste Form. CA er 6.606 Ækva- torsradier. Ved Ækvator er en Spids, idet Meridianen her danner en Vinkel paa 600 med Ækvator. Polar- axeri CP er 4.404 Ækvators- radier. Fladtrykningen er altsaa eller eller Om der virkelig er Luft i saa stor Afstand fra Jordoverfladen som denne Niveauflade ligger, derom har vi ingen Kundskab. 15. Den ovenfor (9) fremsatte Regel, at Tyngdens Tilvæxt fra Ækvator mod Polerne (i Havfladens Niveauflade) forholder sig som Kvadratet af Sinus til den geografiske Bredde, er funden som et Gjennemsnitsresultat af de til Beregningen benyttede Pendel- observationer. I Virkeligheden viser Pendelobservationerne paa de enkelte Steder Afvigelser fra denne Regel, hvilke tyder paa, at de tiltrækkende Masser i Jordskorpen er uregelmæssig fordelte.