Meteorologi

JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. 13 I det store taget finder man inde i Kontinenterne Tyngden tildels noget for liden i Forhold til Breddegraden, og paa de oceaniske Øer for stor, Paa Havet selv kan man ikke gjøre Pendelobser- vationer. Kun paa det isdækte Nordpolhav ombord i «Fram», medens den laa fast i Isen, er der gjort Pendelobservationer paa Steder, hvor Havets Dybde var flere Tusind Meter, og her fandt man Tyngden ganske overensstemmende med den beregnede. Der er Grund til at tro, at Tyngden paa alle Have er saa stor som den efter Regelen beregnede. Vi skal senere se (67), at det er af ikke ringe Betydning for Meteorologien, at man kjender Tyngdens virkelige Størrelse paa Observationsstederne, og hvor- ledes man med tilstrækkelig Nøjagtighed kan finde den paa en anden Maade end de vidtløftige Pendelobservationer, nemlig ved at observere samtidig et Kviksølvbarometer og Vandets Kogepunkt. Ved saadanne Observationer fandt ifjor en tysk Expedition, at Tyngden er normal, det er lig den efter Breddegraden beregnede, paa Atlanterhavet mellem Lissabon i Portugal og Bahia i Brasilien. 16. Jordens daglige Omdreining har en merkelig Indflydelse paa den tilsyneladende Be- vægelse af Legemer, der bevæger sig i Forhold til Jordens Overflade. Er i Fig. 7 A’ Nord" polen, og bevæger et Le- geme, f. Ex. en Luftdel, sig langs Jordoverfladen gjennem N i Retningen NC. der kan være Ret- ningen til en Stjerne, saa vil det, naar det bevæger sig uden Hinder, fortsætte at bevæge sig i denne Ret- ning. Idet Legemet gaar gjennem Nordpolen, gaar det f. Ex. langs den Meri- dian, som gaar gjennem Kristiania, NC. Hvis dets Hastighed, der