Meteorologi

14 JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE._______ antages jevn, er saadan, at det i en Time gaar fra N til a, saa vil, medens det gaar dette Stykke Vei, Jorden dreie sig under det, og Kristianias Meridian være kommen i Stillingen NK. naar Legemet er kommet til a. Legemet er altsaa tilsyneladende kommet til Høire for den oprindelige Retning mod Kristiania, som det havde, da det gik igjennem Polen N, og Afbøiningen til Høire er Stykket a'a. I en Time dreier en Meridian sig 360 0 : 24 eller 15 °. Den Retning, Legemet har, naar det er i a, er altsaa efter en Times Forløb tilsyneladende afbøiet i Forhold til Jorden, saaledes at den afviger 150 til Høire fra den, som den havde ved Timens Begyndelse. Var Hastigheden i Timen dobbelt saa stor som i foregaaende Tilfælde, f. Ex. Nb, vilde Afbøiningen blive b'b, der er dobbelt saa stor som Afbøiningen a'a. Regelen bliver saaledes den, at ved Nordpolen har alle Legemer, der bevæger sig langs Jordens Overflade, en Bestræbelse efter i For- hold til Jordoverfladen at vige ud til Høire, saaledes at Retningen forandres 150 i Timen, og at selve Afvigelsen i Liniemaal er proportional med Legemets Hastighed. Er Hastigheden 1 Meter i Sekundet, udtrykkes denne Bestræbelse til at vige til Høire med 0.00014584 Meter pr. Sekund eller o. 15 Millimeter pr. Sekund. Er Hastigheden 10 Meter pr. Sekund, er den 1.5 Millimeter pr. Sek. Er Hastigheden 100 Meter pr. Sek., er Afbøiningstrangen 1.5 Centimeter pr. Sek., alt ved Polen. Ved Sydpolen synes Himmelen at dreie sig fra Høire mod Venstre, eller Jorden dreier sig fra Venstre mod Høire seet uden- fra, fra Sydpolen. Her vil følgelig et bevæget Legemes Bestræ- belse efter at forandre sin Retning i Forhold til Jorden gaa til Venstre. Man betragte Fig. 7 fra Bagsiden af Papiret i gjennem- skinnende Lys. Kraften til at vige til Venstre bliver af samme Størrelse som ved Nordpolen, eller o. 15 Millimeter Gange Hastig- heden i Meter pr. Sek. Af Mekaniken kan man beregne, at et Legeme, der bevæger sig langs Jordoverfladen, har en Bestræbelse til i Forhold til Jordoverfladen at vige til Høire paa den nordlige og til Venstre paa den sydlige Halvkugle, og at denne Be- stræbelse er størst ved Polerne og bliver mindre og mindre,