Meteorologi

__________ JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. I 5 jo nærmere man kommer Ækvator. Ved Ækvator, hvor den nordlige Halvkugles Høireafvigelse møder den sydlige Halv- kugles Venstreafvigelse, er der ingen saadan Bestræbelse til Af- vigelse. Fremdeles viser Mekaniken, at denne Bestræbelse, som vi kalder Jord rotationens afbøiende K r a ft, er paa den samme Breddegrad, ligesom ved Polerne, ligestor, i hvilken Ret- ning end Bevægelsen gaar, om fra Nord eller Syd, fra Øst eller Vest. Den Afbøining af Retningen og den Kraft, hvormed Af- bøjningen søger at gjøre sig gjældende, er proportional med Sinus til den geografiske Bredde. Da Sinus til 30 ° er | og Sinus til 600 er 0.866 (9), har vi Bredde N. eller S. Afbøining i Timen, Afbøiningskraft (Acceleration pr. Sek.). O ° 30° 60 0 90° Ækvator Polerne 17. Af Fig. o° 7-5° 13° i5° 7 ser man, O 0.073 mm- X Hast, i Meter pr. S. 0.126 —»— —»— 0.146 —»— —» — at den tilsyneladende Kraft, som afbøier et bevæget Legeme til Høire paa den nordlige Halvkugle, til Venstre paa den sydlige Halvkugle, og som i Figuren er betegnet ved a‘a eller b‘b, virker lodret paa Bevægelsens Ret- ning, Na eller Nb. Den er saaledes kun en afbøiende Kraft, ikke en fremaddrivende Kraft, og dens Hastighedstilvæxt i et Sekund (dens Acceleration) er som vist i ovenstaaende Tabel og kan udtrykkes ved Formelen 0,146 Millimeter pr. Sekund Gange Hastigheden i Meter pr. Sekund Gange Sinus til den geografiske Bredde. 18. En anden Naturkraft der er af den største Betydning for Meteorologien, er V a r m e n. Naar et Legeme tilføres og optager Varme, udvider det sig, dets Rumfang bliver større. Naar et Legeme fratages Varme, trækker det sig sammen, dets Rumfang bliver mindre. En merkelig Undtagelse fra denne Regel danner Vandet. Rent Vand har sit mindste Rumfang, sin største specifiske Vægt ved en Varmegrad af 40 Celsius. Saavel naar det opvarmes over denne Grad, som naar det afkjøles under denne Grad, bliver dets Rum-