Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
i6 JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. fang større eller det udvider sig. Et Legemes Varmetilstand tnaales med Termometer. Ved en Varme-Enhed forstaar man den Mængde Varme, som skal til for at opvarme et Kilogram rent Vand fra o° til i ° Celsius. Dette kaldes en Kalori eller en stor Kalori. En liden Kalori er den Varmemængde, som skal til for at opvarme et Gram rent Vand fra o° til i ° Celsius. Den Varmemængde, som et Kilogram af et Legeme, et Stof, trænger at optage for at opvarmes en Grad Celsius, kaldes dets specifiske Varme eller Varmekapacitet. Vandet har saaledes ved o° en Varmekapacitet lig i. De fleste Legemer har en mindre Varmekapacitet end Vand. Luftens er omtrent Fjerdedelen af Vandets. Mineralerne, hvoraf Jordskorpen bestaarr har omtrent to Tiendedele af Vandets. Et Legemes Aggregattilstand, om det er fast, flydende eller luftformigt, beror paa Varmen. Til at smelte et Legeme behøves Varmetilførsel. Ligesaa til at bringe et Legeme fra Vædske over til Damp. Omvendt bringes flydende Legemer til at blive faste og Dampe til at fortættes til Vædske ved, at de berøves Varme. Dette sker ved de Varmegrader, vi kalder Frysepunktet og Kogepunktet. 19. Varmen forplanter sig fra Sted til Sted paa to Maader, ved Ledning eller ved Straaling. Naar Varmen forplanter sig ved Ledning, opvarmer den de Legemer, den gaar igjennem. Naar Varmen forplanter sig ved Straaling, gaar den gjennem Rummet uden at opvarme det Rum, gjennem hvilket den gaar. Et Exempel herpaa har vi i Varmens Straaling fra Solen til Jorden. Varmen ledes og straaler fra et varmere Legeme til et koldere^ eller fra de Legemer, der har en høiere Varmegrad, til de Lege- mer, der har en lavere Varmegrad, aldrig den omvendte Vei. Nogle Legemer, som Metaller, leder Varmen med Lethed. Andre Legemer, som Luften, er slette Varmeledere. Igjennem de gode Ledere ledes Varmen hurtigt, igjennem de slette Ledere gaar den langsomt ved Ledning. Den straalende Varme ligner i mange Henseender Lyset i dens Gang gjennem Rummet. Naar Varmestraaler fra et varmere Legeme naar et koldere Legeme,