Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i6
JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE.
fang større eller det udvider sig. Et Legemes Varmetilstand
tnaales med Termometer.
Ved en Varme-Enhed forstaar man den Mængde Varme,
som skal til for at opvarme et Kilogram rent Vand fra o° til
i ° Celsius. Dette kaldes en Kalori eller en stor Kalori. En
liden Kalori er den Varmemængde, som skal til for at opvarme
et Gram rent Vand fra o° til i ° Celsius.
Den Varmemængde, som et Kilogram af et Legeme, et Stof,
trænger at optage for at opvarmes en Grad Celsius, kaldes dets
specifiske Varme eller Varmekapacitet. Vandet har
saaledes ved o° en Varmekapacitet lig i. De fleste Legemer
har en mindre Varmekapacitet end Vand. Luftens er omtrent
Fjerdedelen af Vandets. Mineralerne, hvoraf Jordskorpen bestaarr
har omtrent to Tiendedele af Vandets.
Et Legemes Aggregattilstand, om det er fast, flydende eller
luftformigt, beror paa Varmen. Til at smelte et Legeme behøves
Varmetilførsel. Ligesaa til at bringe et Legeme fra Vædske over
til Damp. Omvendt bringes flydende Legemer til at blive faste
og Dampe til at fortættes til Vædske ved, at de berøves Varme.
Dette sker ved de Varmegrader, vi kalder Frysepunktet og
Kogepunktet.
19. Varmen forplanter sig fra Sted til Sted paa to Maader,
ved Ledning eller ved Straaling. Naar Varmen forplanter
sig ved Ledning, opvarmer den de Legemer, den gaar igjennem.
Naar Varmen forplanter sig ved Straaling, gaar den gjennem
Rummet uden at opvarme det Rum, gjennem hvilket den gaar.
Et Exempel herpaa har vi i Varmens Straaling fra Solen til Jorden.
Varmen ledes og straaler fra et varmere Legeme til et koldere^
eller fra de Legemer, der har en høiere Varmegrad, til de Lege-
mer, der har en lavere Varmegrad, aldrig den omvendte Vei.
Nogle Legemer, som Metaller, leder Varmen med Lethed.
Andre Legemer, som Luften, er slette Varmeledere. Igjennem
de gode Ledere ledes Varmen hurtigt, igjennem de slette Ledere
gaar den langsomt ved Ledning. Den straalende Varme ligner
i mange Henseender Lyset i dens Gang gjennem Rummet. Naar
Varmestraaler fra et varmere Legeme naar et koldere Legeme,