Meteorologi

JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. 17 vil de dels kastes tilbage fra dettes Overflade, ligesom Lyset speiles eller reflekteres, dels brydes, ligesom Lyset, i det koldere Legemes Indre, og dels fanges eller optages, eller som man kalder det absorberes eller opsluges af det koldere Legeme. Ved Reflek- tion trænger Varmen ikke ind i Legemet og opvarmer det ikke. Ved Brydning trænger Varmen ind i Legemet og vil i Alminde- lighed ogsaa for en større eller mindre Del absorberes. Ved Absorption af Varmen i faste Legemers ydre Dele opvarmes disse, saa at de bliver en Varmekilde, hvorfra Varmen ledes til de indre Dele og til Omgivelserne, og hvorfra der kan ud- straale Varme til disse. Naar dette sker, har imidlertid gjerne Varmestraalerne efter Absorptionen faaet en noget anden Beskaf- fenhed, end de oprindelig indstraalende Varmestraaler havde. Lege- mer med en glat, blank Overflade reflekterer lettest Varmestraalerne. Legemer med en ru Overflade absorberer lettest Varmestraalerne. Blankt Sølv og Kjønrøg danner her de yderligste Modsætninger. Et Vandspeil reflekterer meget af de paa det faldende Varme- straaler, og Vandet bryder Varmestraalerne samt absorberer dem til en vis Grad. Landjorden har liden Evne til at reflektere og bryde, men stor Evne til at absorbere Varmestraaler. Luften slipper Varmestraaler igjennem med Lethed og bryder dem, men reflekterer og absorberer kun en ringere Del af dem. De Legemer, som absorberer Varmestraalerne lettest, er ogsaa de, som har lettest for at udstraale sin Varme til Omgivelserne. De Legemer derimod, som reflekterer Varmestraalerne lettest, de blanke Lege- mer, har vanskeligst for at udstraale sin Varme til Omgivelserne. Jo blankere en Kaffekjedel er, desto længere holder den Varmen. 20. Af Jordens Overflade udgjør 28 Procent Land og 72 Procent Hav. Havfladen er lidt over 272 Gange saa stor som det Fladerum, der er optaget af Land. Medens Havets Over- flade i det store taget danner en Niveauflade, er Landjordens Overflade for største Delen meget ujevn. Fjeldenes høieste Topper naar til omtrent 8000 Meter over Havfladen. Omkring lige- saa dybt ligger de dybeste Punkter af Havbunden under Havfladen. Over Havfladen og Landjorden hviler Lufthavet eller A t m o- s færen, der omgiver Jorden paa alle Kanter og deltager i dens 2 — Mohn: Meteorologi.