Meteorologi

18 JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. daglige Bevægelse. Det er dette Lufthavs Tilstande og deres Forandringer, som er Gjenstand for den Videnskab, som kaldes Meteorologien. 21. Atmosfærens Bestanddele. Atmosfæren bestaar hovedsagelig af den Luft eller Gasart, som kaldes den atmo- sfæriske Luft. Denne er en Blanding af to Gasarter, Surstof og Kvælstof. Hundrede Rumdele Luft indeholder 21 Dele Sur- stof og 79 Dele Kvælstof. Surstoffet er den Gasart, som under- holder Forbrændingen, naar den forbinder sig kemisk med andre Stoffer. Sammen med Kvælstoffet er regnet en for nogle Aar siden opdaget Gasart, kaldet Argon, af hvilken 100 Dele Luft indeholder henimod en Del. I Meteorologien kan vi betragte den af Surstof, Kvælstof og Argon bestaaende atmosfæriske Luft som en enkelt Gasart. De indbyrdes Mængder af disse Stoffer er overalt rundt Jorden og i alle Høider, hvorfra man har undersøgt Luft, de samme.. 22. Atmosfæren indeholder altid og overalt en Del Vand- dampe. Mængden af disse er i Forhold til Mængden af den rene Luft ikke stor, idet der i 100 Dele Luft i det høieste kan findes 3 til 4 Dele Vanddamp. Men disse Vanddampe eller Luftens Fugtighed spiller en vigtig Rolle ved Atmosfærens Til- standsændringer. 23. Luften indeholder desuden stadig vexlende, men meget ringe Mængder af Kulsyre, samt tildels af andre Gasarter, som Ammoniak, Ozon og Salpetersyre. Disse sidste Gasarter synes ikke at have nogen Betydning for Meteorologien. 24. I Atmosfæren findes til sine Tider Vand i flydende Form som Draaber, der danner Skyer, Taage og Regn, og i fast Form som Sne og Hagl. Disse Bestanddele kaldes Nedbør, da de paa Grund af Tyngden falder gjennem Luften ned mod Jordoverfladen. 25. Foruden disse Stoffer indeholder Luften altid faste Legemer, der i Form af Støv svæver i Luften. Dette Støv er, som vi skal se, en Bestanddel af Luften, der har en ikke ringe Betydning for Meteorologien. 26. Luftens Egenskaber. Den atmosfæriske Luft er som andre Gasarter meget elastisk. Den kan sammentrykkes, og den