Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
_____ 264 VEJRET.__________________ Europas kjøligste Sommervinde er de nordvestlige. De kommer fra det kolde Strøg over Nord-Atlanterhavet og Ishavet. I Norge, Nord Rusland og Vest-Sibirien kommer de koldeste Vinde lige fra Nord, fra Ishavet. Paa Østsiden af Kontinenterne er de kol- deste Vinde de nordostlige. I de arktiske Egne er i den kolde Tid af Aaret Tempera- turen lavest med Vindstille. Dette gjælder de nederste Luftlag, hvor der er Temperaturinversion, foraarsaget af Jordbundens sterke Udstraaling af Varmen. Med Vind blandes Luftlagene, og Tem- peraturen- bliver høiere. I det indre Ishav nordenfor Asien viser Vindroserne i Sommermaanederne ingen særdeles udpræget Mod- sætning mellem Retningen af de koldeste og de varmeste Vinde. 368. Af Vindroserne fremgaar det saaledes som Regel, at Vindene medbringer Temperaturen fra de Egne, hvorfra de kom- mer. Tilsyneladende Afvigelser fra Vindrosernes Gjennemsnitstal finder i mange Tilfælder Sted, men tjener, naar man ser nøiere efter, kun til at stadfæste Regelen. I det nordvestlige Euiopa er Søndenvinden om Vinteren i Regelen en forholdsvis varm Vind. Men naar den Tilstand indtræder, at der østenfor Iagttageren leirer sig et Lufttryksmaximum med sterk Kulde, da kan de sydlige Vinde paa Vestsiden af et saadant Maximum være meget kolde. Paa lignende Maade kan Vinde, som først blæser over Nord- Atlanterhavet som milde Vestenvinde, ved Afbøining blive til milde Nordenvinde i det sydostlige Norge og deres Temperatur forhøiet, idet de ved Overgangen over Fjeldryggen faar Karakter af Føhnvinde (409). 369. Vindroserne for Damptrykket eller de atmiske Vindroser viser, at de Vinde, som fører med sig det største Damptryk, er de, som kommer lige fra de Egne, som har større Damptryk, og de tørreste Vinde kommer lige fra de tørreste Strøg. I Nordvesteuropa kommer om Vinteren den største Mængde Vanddamp med sydvestlige Vinde fra det over det varme Hav liggende større Oplag afVanddamp, medens de damp- fattige Vinde kommer fra Nordost, fra de kolde og dampfattige Egne henimod det nordlige Sibirien. Om Sommeren kommer de damprige Vinde mere fra Syd og Sydost, hvor Damptrykket