Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEIRET,
265
er større end i Nordvesteuropa. Sommerens dampfattigste Vinde
er dels nordostlige, dels nordvestlige, mest Havvinde.
370. Vindroserne for den relative Fugtighed. Ved
Kysterne viser Havvindene den største og Landvindene den mindste
relative Fugtighed saavel Vinter som Sommer. I Norge er paa
Romsdalskysten Nordvesten den fugtigste Vind, i det sydlige
Norge Søndenvinden. De tørreste Vinde er Sydost paa Roms-
dalskysten, Øst paa Vestkysten og Nordvest østenfor Lindesnes.
I Nordtyskland er Østenvinden relativ fugtig om Vinteren, men
tør om Sommeren, hvorimod Vestenvinden er tør om Vinteren,
men fugtig om Sommeren. I det sydvestlige Sibirien er om SomJ
meren Nordvest den fugtigste og den varme Søndenvind den
tørreste Vind. I Peking er den fugtige Ost-Sydost en Havvind,
den tørre Nordvest en Landvind. I Melbourne udmerker de
varme Landvinde fra Nord sig ved sin store Tørhed.
371. Vindroserne for Skydækket eller de nefiske
Vindroser. I Norge har vi det største Skydække paa Østlandet
med Sydost, paa Vestkysten med Syd, inde i Bergensfjordene
med Sydvest, paa Romsdalskysten med Vest-Sydvest, i Irond-
hjem med Vest, i Nordland med Sydvest, i Tromsø med Vest-
Nordvest, i Alten og i Vardø med Nordost. Det mindste Sky-
dække eller det klareste Veir har vi paa Østlandet med Vestenvind,
paa Vestlandet med Nordost, paa Romsdalskysten med Østen-
vind, i Trondhjem med Nord og Sydost, i Nordland med Nord-
ost, i Tromsø og Alten med Østenvind og i Vardø med Sydvest.
Alt for Aaret. Man ser, at Landvinde giver det klareste Veir
og Sjøvinde det mest skyede.
372. Vindroser for Nedbørens Hyppighed viser, hvor
mange Gange der falder Nedbør i en Maaned med de forskjellige
Vindretninger. Dividerer man det Antal Gange, hvori dei ci
noteret Nedbør med en vis Vind, med det Antal Gange, som
den samme Vind er noteret i Observationslisterne, fa.ai man 3 al,
der viser Nedbørsandsynligheden for den vedkommende Vindret-
ning. Saadanne Vindroser for Nedbørsandsynlig-
heden giver et Udtryk for de forskjellige Vindes Evne til at
bringe Nedbør. Nedbør er hyppigere, naar det blæser, end naai