Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
VEIRET, 265 er større end i Nordvesteuropa. Sommerens dampfattigste Vinde er dels nordostlige, dels nordvestlige, mest Havvinde. 370. Vindroserne for den relative Fugtighed. Ved Kysterne viser Havvindene den største og Landvindene den mindste relative Fugtighed saavel Vinter som Sommer. I Norge er paa Romsdalskysten Nordvesten den fugtigste Vind, i det sydlige Norge Søndenvinden. De tørreste Vinde er Sydost paa Roms- dalskysten, Øst paa Vestkysten og Nordvest østenfor Lindesnes. I Nordtyskland er Østenvinden relativ fugtig om Vinteren, men tør om Sommeren, hvorimod Vestenvinden er tør om Vinteren, men fugtig om Sommeren. I det sydvestlige Sibirien er om SomJ meren Nordvest den fugtigste og den varme Søndenvind den tørreste Vind. I Peking er den fugtige Ost-Sydost en Havvind, den tørre Nordvest en Landvind. I Melbourne udmerker de varme Landvinde fra Nord sig ved sin store Tørhed. 371. Vindroserne for Skydækket eller de nefiske Vindroser. I Norge har vi det største Skydække paa Østlandet med Sydost, paa Vestkysten med Syd, inde i Bergensfjordene med Sydvest, paa Romsdalskysten med Vest-Sydvest, i Irond- hjem med Vest, i Nordland med Sydvest, i Tromsø med Vest- Nordvest, i Alten og i Vardø med Nordost. Det mindste Sky- dække eller det klareste Veir har vi paa Østlandet med Vestenvind, paa Vestlandet med Nordost, paa Romsdalskysten med Østen- vind, i Trondhjem med Nord og Sydost, i Nordland med Nord- ost, i Tromsø og Alten med Østenvind og i Vardø med Sydvest. Alt for Aaret. Man ser, at Landvinde giver det klareste Veir og Sjøvinde det mest skyede. 372. Vindroser for Nedbørens Hyppighed viser, hvor mange Gange der falder Nedbør i en Maaned med de forskjellige Vindretninger. Dividerer man det Antal Gange, hvori dei ci noteret Nedbør med en vis Vind, med det Antal Gange, som den samme Vind er noteret i Observationslisterne, fa.ai man 3 al, der viser Nedbørsandsynligheden for den vedkommende Vindret- ning. Saadanne Vindroser for Nedbørsandsynlig- heden giver et Udtryk for de forskjellige Vindes Evne til at bringe Nedbør. Nedbør er hyppigere, naar det blæser, end naai