Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE.
Vand af ioo° maa Dampen fratages 536.5 Kalorier. Eller Van-
dets Fordunstningsvarme er ved 1000 536.5. For at fordunste
et Kilogram Vand ved o° kræves 606.5 Kalorier. For at for-
tætte et Kilogram Damp af o0 til Vand af o° maa Dampen
fratages 606.5 Kalorier. Vandets Fordunstningsvarme er ved o°
606.5. Ved Vandets Overgang fra Damp til Vædske og fra
Vædske til Is afgiver det saaledes betydelige Varmemængder.
Medens Luftens specifiske Varme ved uforandret Tryk er
0.2377, er Vanddampens 0.4805.
Da Vanddamp er 5/s Gange saa tung som Luft, bliver Luft,
som indeholder Vanddamp, lettere end tør Luft. 1 Liter tør
Luft veier ved o° og 760 mm. Tryk 1.293 Gram, men en Liter
Luft, der er mættet med Vanddamp, veier under de samme For-
hold kun 1.290 Gram. Ved 200 og samme Tryk veier en Liter
tør Luft 1.205 Gram, men en Liter mættet Luft 1.195 Gram.
33. Støvet i Luften. I Atmosfæren findes overalt og til
alle Tider yderst smaa faste Legemer i Form af Støv. Naar
Vanddamp ved Afkjøling af Luften fortættes til Vand, danner
Støvpartiklerne de Kjerner, omkring hvilke Vanddraaberne danner
sig. Renser man Luften for Støv ved at lade den gaa igjennem
Propper af ren Bomuld og lader Vand fordunste i saadan Luft,
vil man ved Afkjøling til Temperaturer under Dugpunktet ikke
faa nogen Fortætning af Vanddampene. Luften bliver klar, men
overmættet af Damp. Men saasnart man lader almindelig
Luft faa Adgang til Vanddampene, danner der sig øjeblikkelig en
Taage af fortættet Vanddamp. Ved at lade Luft udvide sig og
derved afkjøles under Dugpunktet og under Mikroskopet tælle,
hvormange Vandkugler der afsætter sig paa en Flade, f. Ex. en
Kvadratmillimeter, kan man beregne, hvormange Støvkorn der
findes i Luften. Paa denne Maade har man fundet, at Luften er
mest opfyldt af Støv i beboede Værelser og i store Byer, mindre
paa Landet og paa Sjøen og i større Høider. Paa Landjorden
kommer Støvet fra Forbrændingsprodukter, fra opsmuldret Fjeld,
der drives op af Vinden, og lignende, paa Havet fra Sprøit af
det salte Havvand, hvis Vand fordunster og lader fine Saltpartikler
tilbage i Luften. Støvet reflekterer Sollyset og giver Luften dens