Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
24 JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. Vand af ioo° maa Dampen fratages 536.5 Kalorier. Eller Van- dets Fordunstningsvarme er ved 1000 536.5. For at fordunste et Kilogram Vand ved o° kræves 606.5 Kalorier. For at for- tætte et Kilogram Damp af o0 til Vand af o° maa Dampen fratages 606.5 Kalorier. Vandets Fordunstningsvarme er ved o° 606.5. Ved Vandets Overgang fra Damp til Vædske og fra Vædske til Is afgiver det saaledes betydelige Varmemængder. Medens Luftens specifiske Varme ved uforandret Tryk er 0.2377, er Vanddampens 0.4805. Da Vanddamp er 5/s Gange saa tung som Luft, bliver Luft, som indeholder Vanddamp, lettere end tør Luft. 1 Liter tør Luft veier ved o° og 760 mm. Tryk 1.293 Gram, men en Liter Luft, der er mættet med Vanddamp, veier under de samme For- hold kun 1.290 Gram. Ved 200 og samme Tryk veier en Liter tør Luft 1.205 Gram, men en Liter mættet Luft 1.195 Gram. 33. Støvet i Luften. I Atmosfæren findes overalt og til alle Tider yderst smaa faste Legemer i Form af Støv. Naar Vanddamp ved Afkjøling af Luften fortættes til Vand, danner Støvpartiklerne de Kjerner, omkring hvilke Vanddraaberne danner sig. Renser man Luften for Støv ved at lade den gaa igjennem Propper af ren Bomuld og lader Vand fordunste i saadan Luft, vil man ved Afkjøling til Temperaturer under Dugpunktet ikke faa nogen Fortætning af Vanddampene. Luften bliver klar, men overmættet af Damp. Men saasnart man lader almindelig Luft faa Adgang til Vanddampene, danner der sig øjeblikkelig en Taage af fortættet Vanddamp. Ved at lade Luft udvide sig og derved afkjøles under Dugpunktet og under Mikroskopet tælle, hvormange Vandkugler der afsætter sig paa en Flade, f. Ex. en Kvadratmillimeter, kan man beregne, hvormange Støvkorn der findes i Luften. Paa denne Maade har man fundet, at Luften er mest opfyldt af Støv i beboede Værelser og i store Byer, mindre paa Landet og paa Sjøen og i større Høider. Paa Landjorden kommer Støvet fra Forbrændingsprodukter, fra opsmuldret Fjeld, der drives op af Vinden, og lignende, paa Havet fra Sprøit af det salte Havvand, hvis Vand fordunster og lader fine Saltpartikler tilbage i Luften. Støvet reflekterer Sollyset og giver Luften dens