Meteorologi

JORDKLODEN OG DENS ATMOSFÆRE. 2$ Farve. Det absorberer Solvarmen og hindrer den fra at gaa usvækket gjennem Luften. Støvet i Luften' forklarer saaledes flere af Atmosfærens Egenskaber. 34. Naar vi skal beskrive /Atmosfærens Tilstand, forsaavidt vi kjender den, gjør vi dette ved at nævne med Tal eller paa anden Maade Værdien af de Bestemmelsesstykker, som tjener til at betegne denne Tilstand til en vis Tid. Disse Bestemmelses- stykker eller de meteorologiske Elementer er hoved- sagelig Luftens Temperatur, dens Tryk, dens Fugtighed eller Indhold af Vanddamp, dens Bevægelse eller Vinden, dennes Ret- ning og Hastighed eller Styrke, Skyernes Art og Mængde samt Nedbørens Art, Mængde og Hyppighed. 35. De b e r e g n e d e gjennemsnitlige Værdier af de meteoro- logiske Elementer for forskjellige Tidsrum betegner det, vi kalder et Steds Klima. Læren om Klimaet paa de forskjellige Steder paa Jorden kaldes Klimatologien. I denne er indbefattet Læren om de meteorologiske Elementers regelmæssige perio- diske F'orandringer til forskjellige Tider paa de forskjellige Steder. Læren om Atmosfærens Tilstand og dennes Forandringer, saaledes som de i Virkeligheden fremtræder i de enkelte Øie- blikke, eller om det, vi kalder Veiret, er Gjenstand for Mete- orologien i snevrere Forstand. For at forstaa Meteorologien udfordres Kjendskab til Klimatologien og omvendt, for at forstaa Klimatologien maa man have noget Kjendskab til Meteorologien. Der kunde saaledes blive Spørgsmaal om, hvilken af disse to Afdelinger af den samlede Meteorologi man helst skulde begynde med at omhandle. Begge F'remgangsmaader vilde have sine Fordele. Naar her er taget Klimatologien først, er dette i Over- ensstemmelse med Videnskabens historiske Udvikling. Den egent- lige Meteorologi fik først i Midten af det nittende Aarhundrede en raskere Fremgang, da Telegrafen traadte i dens Tjeneste og kunde melde samtidigt Veir og Vind fra mange Steder, og man saaledes kunde faa en Oversigt over Veirtilstanden samme Dag til Studium og Varsel om kommende Veir. 36. I Klimatologien behandles de meteorologiske Elementers regelmæssige Perioder. En Bevægelse som f. Ex. et Pendels