Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRAKTISK METEOROLOGI.
376
Veiret paa Havet og sendes til Kjøbenhavn, hvor de indføres i
de internationale synoptiske Veirkarter for hver Dag, der udgives
af det Danske meteorologiske Institut og Deutsche Seewarte i
Hamburg. Disse Karter giver Veirets Historie paa Strækningen
fra Khppebergene i Amerika til Ural i Rusland og over Atlanter-
havet fra Ækvator til den 80. nordlige Breddegrad. Fig. 85 er
taget fra disse Karter.
Institutet samler hvert Aar 1 o r d e n v e i r observationer fra
over 200 Stationer. Der er udgivet flere Afhandlinger om Torden-
veir i Norge.
518. Det meteorologiske Instituts «Regnmaalerafde-
ling», ogsaa kaldet «Den udvidede N e d b 0 r m a a 1 i n g»,
ligger administrativt under Arbejdsdepartementet. Afdelingen har
for Tiden 387 Stationer, der sammen med de andre ovennævnte
Stationer, som maaler Nedbør, udgjør et Net af 455 Stationer,
fordelte over det hele Land. Paa disse Stationer maales hver
Dags Morgen Nedbørhøiden (Regn eller smeltet Sne), og der
noteres, om der er faldt Nedbør i Løbet af Formiddagen, Efter-
middagen eller Natten. Der observeres ogsaa Snedækkets Stør-
relse, eller hvor stor Del af den nærmeste Omegn, der er dækket
af Sne, og paa en Flerhed af Stationerne Snedybden. Nogle faa
Stationer observerer Sneens Tæthed eller Sneens Vandværdi, der
bestemmes ved Forholdet mellem Sneens Dybde og Høiden af
den samme Sne i smeltet Tilstand. Der udgives en Aarbog,
«Nedbøriagttage Iser i Norge», i hvilken Observationerne
trykkes dels fuldstændig, dels sammendragne i Maaneds- og Aars-
oversigter. Aarbogen giver ogsaa Normalværdien for Nedbør-
høiden for en Række Stationer.
Vore Elves Vandføring, der er af saa stor Betydning for
praktiske Bedrifter, er i første Linie beroende paa Nedbøren. Ved
at maale Elvenes Vandføring og sammenligne den med den i
Nedbørdistriktet faldende Nedbørmængde kommer man efterhaan-
den til Kundskab om, hvor stor Vandføring der til forskjellige
Aarstider svarer til den faldne Nedbør. Naar man kjender dennes
Normalværdi og dens Maxima og Minima, vil man faa paalidelige
Opgaver for Anlæg af Regulering af Vasdragene, saaledes at man