Meteorologi

PRAKTISK METEOROLOGI. 377 kan opspare Vand i de regnrige Tider til de regnfattige og derved opnaa en for Industrien ønskelig jevn Vandføring. Den store Nedbørmængde, som er en Følge af vort Lands Beliggenhed og Høideforhold, falder for en stor Del i de høiereliggende Egne og faar derved en stor Faldhøide paa sin Vandring fra Fjeldet til Havet. Den bliver saaledes en uudtømmelig Energikilde, der kan udnyttes til industrielt Arbeide, hvad der er af saa meget større Betydning, som vort Land ikke har de i andre Lande industri- skabende Stenkul. 519. De Veirtelegramer, som Telegrafstyrelsen daglig sender til forskjellige Byer, er de samme som de, Institutet daglig mod- tager fra norske og tildels andre meteorologiske Stationer. De er af stor Nytte, navnlig for Skibsfart og Handel. Den, som har lært at tegne et Veirkart, kan faa yderligere Nytte af dem, idet Isobarerne paa Veirkarterne giver efter Vindloven (260, 346) Anvisning paa, hvorledes Vinden blæser paa Sjøen. Paa Statio- nerne selv er Vinden altid noget paavirket af Landets Form og Høider. Paa Bergens Børs opslaaes daglig Veirkarter af samme Slags som Institutets. 520. Vi har seet, at Ustadigheden er det fremherskende Træk i vort Veir. Dette beror paa et Steds Beliggenhed i For- hold til cykloniske og anticykloniske Lufttryks- og Vindsystemer. Veiret beror hovedsagelig paa Vinden og denne igjen paa Luft- trykkets Fordeling. Men denne Fordeling er skiftende, og vi kjender kun lidet til Lovene for denne Skiftning. Veirvarsler kan derfor ikke gives efter Forudberegninger, saaledes som Himmel- legemernes Stilling kan forudberegnes af Astronomerne. De kan endnu kun grundes paa et Skjøn, til Grundlag for hvilket Veir- karter som de ovennævnte tegnes for hver Dag. Dette Skjøn hviler paa den Erfaring, som Meteorologerne har erhvervet sig ved praktisk Studium af det daglige Veir og den Maade, hvorpaa det forandrer sig. At give Veirsvarsler er derfor Hgesaa meget en Kunst som Videnskab. Det kan ikke læres af Bøger alene. 521. De, som modtager Veirvarsler og vil føre sig dem til Nytte, bør ikke undlade at tage sin egen Erfaring om Stedets Veir og kjendte gode Veirmerker paa Raad. Selvfølgelig vil