Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
378
PRAKTISK METEOROLOGI.
Observation af meteorologiske Elementer og Kjendskab til, hvad
Meteorologien lærer om Veiret, være til Veiledning ved Siden af,
hvad man ligefrem kan se paa Himmelen.
522. Erfaring har vist, at jo længere et Sted ligger fra det
Sted, hvor Veirvarslerne udstedes, desto færre Gange slaar disse
til. De forskjellige Dele af et Land som Norge, hvor de sam-
tidige Veirforhold kan være saa forskjellige, kan med vore nu-
værende meteorologiske Kundskaber ikke godt varsles fra et eneste
Sted. Tanken er derfor i Fremtiden at faa flere Veirvarselscentra
for de forskjellige Distrikter.
523. Det er klart, at man kan følge Atmosfærens Foran-
dringer desto sikrere, jo flere Veirmeldingsstationer man har, og
jo oftere disse sender Veirtelegramer til Centralstationen. De
forenede Stater i Nordamerika har det høiest udviklede Veir-
varselssystem. Der sendes Veirtelegramer 3 Gange i Døgnet, og
der er oprettet talrige lokale Veirvarselsstationer. Europa er ikke
saa heldig stillet. Fastlandet, hvor man kan have faste Obser-
vationsstationer, er mindre, og hvert Land har sine egne Telegraf-
linier. Det skal siges til Telegrafstyrelsernes Ros, at de altid har
stillet sig velvillig ligeoverfor den praktiske Meteorologi, men
Yclelsesevnen har sin Grændse. Europa faar sit Veir for en stor
Del fra Atlanterhavet, og der har man ingen faste Stationer.
Mellem Amerika og Europa er der ingen regelmæssig Forplantelse
af de forskjellige Veirtilstande. Kabeltelegramer har ikke vist sig
af nogen videre Nytte for Europa. En telegrafisk Forbindelse
med Island turde have Udsigt til at være af megen Betydning
for Europas Veirvarselssystemer.
524. Det er ogsaa klart, at en dybere Kundskab om Atmo-
sfærens Bevægelser er det bedste Middel til at forbedre Veir-
Varslerne. Som tidligere antydet er vi i denne Henseende
nærmest henvist til at søge at faa Greie paa, hvad der foregaar
i de øvre Luftlag. Det er her, at Cykloner og Anticykloner
dannes, før de viser sine Virkninger ved Jordoverfladen. Studiet
af de øvre Luftlag er begyndt med Tinclestationer, Drager og
Balloner — et kostbart Apparat. Det er de større Stater, som
her kan gaa og har gaaet i Spidsen.