Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
378 PRAKTISK METEOROLOGI. Observation af meteorologiske Elementer og Kjendskab til, hvad Meteorologien lærer om Veiret, være til Veiledning ved Siden af, hvad man ligefrem kan se paa Himmelen. 522. Erfaring har vist, at jo længere et Sted ligger fra det Sted, hvor Veirvarslerne udstedes, desto færre Gange slaar disse til. De forskjellige Dele af et Land som Norge, hvor de sam- tidige Veirforhold kan være saa forskjellige, kan med vore nu- værende meteorologiske Kundskaber ikke godt varsles fra et eneste Sted. Tanken er derfor i Fremtiden at faa flere Veirvarselscentra for de forskjellige Distrikter. 523. Det er klart, at man kan følge Atmosfærens Foran- dringer desto sikrere, jo flere Veirmeldingsstationer man har, og jo oftere disse sender Veirtelegramer til Centralstationen. De forenede Stater i Nordamerika har det høiest udviklede Veir- varselssystem. Der sendes Veirtelegramer 3 Gange i Døgnet, og der er oprettet talrige lokale Veirvarselsstationer. Europa er ikke saa heldig stillet. Fastlandet, hvor man kan have faste Obser- vationsstationer, er mindre, og hvert Land har sine egne Telegraf- linier. Det skal siges til Telegrafstyrelsernes Ros, at de altid har stillet sig velvillig ligeoverfor den praktiske Meteorologi, men Yclelsesevnen har sin Grændse. Europa faar sit Veir for en stor Del fra Atlanterhavet, og der har man ingen faste Stationer. Mellem Amerika og Europa er der ingen regelmæssig Forplantelse af de forskjellige Veirtilstande. Kabeltelegramer har ikke vist sig af nogen videre Nytte for Europa. En telegrafisk Forbindelse med Island turde have Udsigt til at være af megen Betydning for Europas Veirvarselssystemer. 524. Det er ogsaa klart, at en dybere Kundskab om Atmo- sfærens Bevægelser er det bedste Middel til at forbedre Veir- Varslerne. Som tidligere antydet er vi i denne Henseende nærmest henvist til at søge at faa Greie paa, hvad der foregaar i de øvre Luftlag. Det er her, at Cykloner og Anticykloner dannes, før de viser sine Virkninger ved Jordoverfladen. Studiet af de øvre Luftlag er begyndt med Tinclestationer, Drager og Balloner — et kostbart Apparat. Det er de større Stater, som her kan gaa og har gaaet i Spidsen.