Meteorologi

 PRAKTISK METEOROLOGI.379 525. Paa Meteorologiens nuværende Standpunkt har det ikke vist sig muligt at kunne give Veirvarsler for mere end et Døgn. At give Varsler for længere Tidsrum, Maaneder, Aars- tider og Aar, er en Opgave, som endnu venter paa sin Løsning. Studier i denne Retning gjøres, men har ikke endnu naaet til brugbare Resultater. Den Hjelp, man hertil skulde have i bestemte Perioder, i hvilke Veiret paa et Sted gjentog sig paa samme Maade, savner Meteorologien. Vi kjender kun de daglige og aar- lige Perioder i de meteorologiske Elementers Gang. Det har vist sig, efter grundige Undersøgelser, at de Veirmerker, som man har taget af Maanens Stilling paa Himmelen, af dens Faser (Ny- maane, Fuldmaane, Kvarterer) eller Maaneskifter, af dens større eller mindre Nærhed til Jorden (Perigæum og Apogæum), af dens Virkning til at frembringe Flo og Fjære (kritiske Dage), af dens og Planeternes indbyrdes Stilling (Aspekter), af Stillingen af dens Banes Knudelinie eller F'ormørkelsesperioden (18—-19 Aar) eller af Veirets Beskaffenhed paa visse Dage (Syvsoverdagen, Hunde- dagenes Begyndelse o. 1.) ikke kan faa. Plads i den praktiske Meteorologi, der er grundet paa videnskabelige Erfaringsresultater og deres praktiske Anvendelse. Dersom man samvittighedsfuldt vil tælle op, hvor mange Gange Veirmerker af det nævnte Slags slaar til, og hvor mange Gange de slaar feil, vil man finde, at de første Tilfælder ikke faar Overvægt. Men dersom man husker kun de Gange, da Merkerne slog til, og glemmer eller overser de Gange, da de slog feil, saa kan man nok komme til det modsatte Resultat. En saadan Begrundelse af en praktisk Regel ligger udenfor Videnskaben.