Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
ANDET KAPITEL. De meteorologiske Instrumenter og Observationer. 38. Til at maale et Legemes Varme-Tilstand bruger man et Instrument, hvis kjendte Navn er Termometer. Det Slags Termometer, som man i Almindelighed bruger, er Kviksølv- Termometret. Det bestaar af en hul Glasbeholder, der oftest er kugleformet, med hvilken der er forbundet et Glasrør, hvis ind- vendige Tversnit (Kaliber) er meget lidet og saavidt mulig lige stort gjennem hele Rørets Længde. Glasrøret udmunder i den ene Ende i Kuglen og er tilsmeltet i den anden Ende. Kuglen og en Del af Røret er fyldt med Kviksølv. Resten af Røret skal være lufttomt. Naar Termometret optager Varme, 'saa udvider Kviksølvet sig (mere end Glasset) og indtager et større Rumfang. Dette viser sig derved, at Toppen af Kviksølvet i Røret flytter sig op imod den lukkede Ende af Termometerrøret. Man siger da, at Termometret stiger. Naar Termometret taber Varme, trækker Kviksølvet sig sammen (mere end Glasset) og indtager et mindre Rumfang. Dette viser sig derved, at Toppen af Kvik- sølvet i Røret nærmer sig mod Kuglen. Man siger da, at Termo- metret falder eller synker. 39. For at kunne vise forskjellige Varmetilstande forsynes Termometret med en Maalestok (Skala), hvis Inddelinger be- nævnes Grader. Gradstokken er et Navn, som undertiden bruges til at betegne Termometret. Maalestokken indridses paa selve Røret eller fæstes ved Siden af eller bagenfor dette. Den