Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ANDET KAPITEL.
De meteorologiske Instrumenter og Observationer.
38. Til at maale et Legemes Varme-Tilstand bruger man et
Instrument, hvis kjendte Navn er Termometer. Det Slags
Termometer, som man i Almindelighed bruger, er Kviksølv-
Termometret. Det bestaar af en hul Glasbeholder, der oftest er
kugleformet, med hvilken der er forbundet et Glasrør, hvis ind-
vendige Tversnit (Kaliber) er meget lidet og saavidt mulig lige
stort gjennem hele Rørets Længde. Glasrøret udmunder i den
ene Ende i Kuglen og er tilsmeltet i den anden Ende. Kuglen
og en Del af Røret er fyldt med Kviksølv. Resten af Røret skal
være lufttomt. Naar Termometret optager Varme, 'saa udvider
Kviksølvet sig (mere end Glasset) og indtager et større Rumfang.
Dette viser sig derved, at Toppen af Kviksølvet i Røret flytter
sig op imod den lukkede Ende af Termometerrøret. Man siger
da, at Termometret stiger. Naar Termometret taber Varme,
trækker Kviksølvet sig sammen (mere end Glasset) og indtager
et mindre Rumfang. Dette viser sig derved, at Toppen af Kvik-
sølvet i Røret nærmer sig mod Kuglen. Man siger da, at Termo-
metret falder eller synker.
39. For at kunne vise forskjellige Varmetilstande forsynes
Termometret med en Maalestok (Skala), hvis Inddelinger be-
nævnes Grader. Gradstokken er et Navn, som undertiden
bruges til at betegne Termometret. Maalestokken indridses paa
selve Røret eller fæstes ved Siden af eller bagenfor dette. Den