Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
28 DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. er merket med visse Tal, saaledes at hver Streg faar sit Numér. Hvad man aflæser paa Termometret, er Numeret paa den Streg, som man ser Kviksølvtoppen er nærmest ved, naar man holder Øiet saaledes., at det ser ret frem paa Kviksølvtoppen og sam- tidig lodret paa Kviksølvsøilen og Skalaen. Dette er Aflæsning paa nærmeste hele Grad. I Meteorologien aflæser man gjerne paa Tiendedels Grad, enten efter Øiemaal eller paa Termometre, hvis Skala er inddelt i mindre Dele af en Grad. Det saaledes aflæste Tal giver et bestemt Maal for Termometrets Varmegrad eller Temperatur. 40. Termometrets Skala inddeles paa forskjellige Maader. Den Skala, som nu bruges i Meteorologien i de fleste Lande kaldes den hundredgradede (Centigrad) eller C e 1 s i u s - Skalaen, efter Svensken Celsius, som først indførte en saadan. Det er denne, som overalt i denne Bog er brugt til at betegne de for- skjellige Varmetilstande, Sætter man et Termometer i smeltende Is eller Sne, vil man finde, at Kviksølvets Top efter længere eller kortere Tid vil blive staaende paa det samme Sted. Dette Sted merkes paa Cdsius- Skalaen med o (Nul Grad), Sætter man et Termometer i de Dampe, som udvikles af Vand, der koger ved et Lufttryk af 760 mm., saa viser Kviksølvtoppen paa et Punkt, som paa Celsius-Termometret merkes med 100 Grader. Naar man nu inddeler Skalaen med Streger i 100 lige store Dele mellem o Grad og 100 Grader og fortsætter den samme Inddeling med lige store Mellemrum paa begge Sider, ovenfor 100 og nedenfor o, idet man nedenfor o merker Stregerne med fortløbende Tal fra o af ligesom ovenfor, saa har man Celsius-Termometret inddelt. Graderne ovenfor o (fra Kuglen regnet) kaldes Varmegrader og skrivesi Almindelighed uden Tegn foran. Undertiden skrives et (Plus) foran. Efter Tallet skrives et °, der betyder Grader, f. Ex.: 120 eller 120 læses tolv Grader eller tolv Graders Varme eller tolv Varmegrader eller plus tolv Grader. Graderne nedenfor o (nærmere Kuglen) læses ovenfra nedad (mod Kuglen) og kaldes Kuldegrader. De betegnes altid ved at man sætter et — (Minus) foran. F. Ex.: —120 læses tolv Graders Kulde eller tolv Kuldegrader eller minus tolv