Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER.
er merket med visse Tal, saaledes at hver Streg faar sit Numér.
Hvad man aflæser paa Termometret, er Numeret paa den Streg,
som man ser Kviksølvtoppen er nærmest ved, naar man holder
Øiet saaledes., at det ser ret frem paa Kviksølvtoppen og sam-
tidig lodret paa Kviksølvsøilen og Skalaen. Dette er Aflæsning
paa nærmeste hele Grad. I Meteorologien aflæser man gjerne
paa Tiendedels Grad, enten efter Øiemaal eller paa Termometre,
hvis Skala er inddelt i mindre Dele af en Grad. Det saaledes
aflæste Tal giver et bestemt Maal for Termometrets Varmegrad
eller Temperatur.
40. Termometrets Skala inddeles paa forskjellige Maader.
Den Skala, som nu bruges i Meteorologien i de fleste Lande
kaldes den hundredgradede (Centigrad) eller C e 1 s i u s - Skalaen,
efter Svensken Celsius, som først indførte en saadan. Det er
denne, som overalt i denne Bog er brugt til at betegne de for-
skjellige Varmetilstande,
Sætter man et Termometer i smeltende Is eller Sne, vil man
finde, at Kviksølvets Top efter længere eller kortere Tid vil blive
staaende paa det samme Sted. Dette Sted merkes paa Cdsius-
Skalaen med o (Nul Grad), Sætter man et Termometer i de Dampe,
som udvikles af Vand, der koger ved et Lufttryk af 760 mm., saa
viser Kviksølvtoppen paa et Punkt, som paa Celsius-Termometret
merkes med 100 Grader. Naar man nu inddeler Skalaen med Streger
i 100 lige store Dele mellem o Grad og 100 Grader og fortsætter
den samme Inddeling med lige store Mellemrum paa begge Sider,
ovenfor 100 og nedenfor o, idet man nedenfor o merker Stregerne
med fortløbende Tal fra o af ligesom ovenfor, saa har man
Celsius-Termometret inddelt. Graderne ovenfor o (fra Kuglen
regnet) kaldes Varmegrader og skrivesi Almindelighed uden Tegn
foran. Undertiden skrives et (Plus) foran. Efter Tallet skrives
et °, der betyder Grader, f. Ex.: 120 eller 120 læses tolv
Grader eller tolv Graders Varme eller tolv Varmegrader eller
plus tolv Grader. Graderne nedenfor o (nærmere Kuglen) læses
ovenfra nedad (mod Kuglen) og kaldes Kuldegrader. De betegnes
altid ved at man sætter et — (Minus) foran. F. Ex.: —120
læses tolv Graders Kulde eller tolv Kuldegrader eller minus tolv