Meteorologi

DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. 29 Grader eller tolv Grader under Nul. Celsius-Grader betegnes ved et tilføiet C., f. Ex. 120 C. 41. Den Temperatur, ved hvilken Is eller Sne smelter, er den samme som den, ved hvilken rent ferskt Vand fryser. Den Temperatur, ved hvilken rent ferskt Vand koger, kaldes Vandets Kogepunkt. Den er afhængig af Lufttrykket, og desto høiere, jo større Lufttrykket er. Ved et Lufttryk af 760 mm. er Koge- punktet 100°, ved et Lufttryk af 790 mm. er det ioi.°i, ved et Lufttryk af 700 mm. er det 97.°/. Celsius-Termometret viser altsaa o° ved Vandets Frysepunkt og 1000 ved Vandets Koge- punkt under et Lufttryk af 760 mm. Vi skal senere se en An- vendelse af Vandets Kogepunkt til at finde Lufttrykket (67). 42. I de Lande, hvor Landssproget er Engelsk, bruges Termometre, hvis Skala er inddelt efter Fahrenheit. Denne har 32 0 ved Vandets Frysepunkt og 212 0 ved Vandets Kogepunkt (760 mm.). Altsaa indbefatter ioo° C. 212 — 32, det er i8o° Fahrenheit. 1 0 Fahrenheit er saaledes eller eller | af en Grad Celsius. For at omgjøre Fahrenheit-Grader til Celsius-Grader maa man først trække 320 fra og derpaa multiplicere med 5 °g dividere med 9. F. Ex.: 50 0 F. = (50 — 32) A = 11X1 = 2? = io° C. J J ' 9 9 9 — 40 °F. =(— 40 — 32)^- = — 72 X “= — (8X 5) = — 40° C. 9 9 Fahrenheits Termometer har den Fordel, at alle Kuldegrader over o° F. eller — l/.o8 C. kan skrives uden Minus foran, og at Graderne er mindre, saa at de letter en nøiagtig Aflæsning *). En Tabel til at omgjøre Fahrenheit-Grader til Celsius-Grader findes i Slutningen af Bogen (Tab. I.). 43. De saakaldte permanente Gasarter, det er de, som kun ved særegne Forbindelser af lave Temperaturer og sterke Tryk lader sig bringe over i flydende Tilstand, har den Egenskab, at *) Reaumurs Termometer-Skala, der har o° ved Vandets Frysepunkt og 80 0 ved dets Kogepunkt, bruges ikke mere i Meteorologien. Det var for En- hedens Skyld ønskeligt, at den til dagligt Brug blev afløst af Celsius-Skalaen.