Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER.
de altid, naar de ikke er nær den flydende Tilstand, udvider sig
lige meget, naar de faar lige stort Tilskud af Varme. De er
derfor særlig skikkede til, indesluttede i et Termometers Kugle
og Rør, ved Ændringerne af sit Rumfang at give et nøiagtigt
Maal for Ændringerne af Temperaturen og ved Hjelp af Skala
med Nulpunkt og Kogepunkt for den sande Temperatur. Et
saadant Termometer kaldes et Luft- eller Gas-Termometer. Man
anvender atmosfærisk Luft, Kvælstof, Vandstof, Kulsyre. Der er
ikke stor Forskjel mellem disse i Henseende til deres Udvidelse
ved Varmen. Den i Termometret indesluttede Luft eller Gas
maa afsperres saaledes, at man kan maale dens Rumfang og dens
Tryk og deraf beregne dens sande Udvidelse ved Varmen.
Til Normaltermometer er Meteorologerne komne over-
ens om at vælge Lufttermometret. Da et saadant imidlertid er
kostbart at anskaffe og omstændeligt at benytte, gaar man i
Praxis frem paa den Maade, at man benytter Kviksølvtermometre
eller Spiritustermometre, der er sammenlignede, direkte eller in-
direkte, med Lufttermometret. Imellem et Kviksølvtermometer,
der har samme Tversnit (Kaliber) gjennem hele Røret, og Luft-
termometret er der ikke stor Forskjel. Denne beror selvfølgelig-
ogsaa paa Udvidelsen af den Glassort, hvoraf Termometret er
gjort. Ved de i Atmosfæren mest forekommende Temperaturer
er Forskjellen i det høieste nogle faa Tiendedele af en Grad. Et
Kviksølvtermometer eller et Spiritustermometer, hvis Rettelse
(Korrektion) til Lufttermometret man kjender, bliver saaledes et
brugbart Normaltermometer.
44. De Termometre, som man i Almindelighed faar tilkjøbs,.
viser sjelden ganske rigtigt. Vil man bruge et Termometer til
nøiagtige Iagttagelser, maa det prøves og dets Feil bestemmes.
Den simpleste Prøve bestaar deri, at man undersøger Termo-
metrets Nulpunkt. Man tager finstødt eller endnu bedre finskavet
Is i et Kar, som har Huller i Bunden, saaledes at det ved Isens
Smeltning dannede Vand kan flyde af. Man kan ogsaa bruge
ren Sne, eller man kan lave en Grød af Sne og Vand, i hvilken,
man bringer Termometret ned. Forsøget maa gjøres i et Rum,
hvor der er Varmegrader. Termometret sættes ned i Isen, saaledes