Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
30 DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. de altid, naar de ikke er nær den flydende Tilstand, udvider sig lige meget, naar de faar lige stort Tilskud af Varme. De er derfor særlig skikkede til, indesluttede i et Termometers Kugle og Rør, ved Ændringerne af sit Rumfang at give et nøiagtigt Maal for Ændringerne af Temperaturen og ved Hjelp af Skala med Nulpunkt og Kogepunkt for den sande Temperatur. Et saadant Termometer kaldes et Luft- eller Gas-Termometer. Man anvender atmosfærisk Luft, Kvælstof, Vandstof, Kulsyre. Der er ikke stor Forskjel mellem disse i Henseende til deres Udvidelse ved Varmen. Den i Termometret indesluttede Luft eller Gas maa afsperres saaledes, at man kan maale dens Rumfang og dens Tryk og deraf beregne dens sande Udvidelse ved Varmen. Til Normaltermometer er Meteorologerne komne over- ens om at vælge Lufttermometret. Da et saadant imidlertid er kostbart at anskaffe og omstændeligt at benytte, gaar man i Praxis frem paa den Maade, at man benytter Kviksølvtermometre eller Spiritustermometre, der er sammenlignede, direkte eller in- direkte, med Lufttermometret. Imellem et Kviksølvtermometer, der har samme Tversnit (Kaliber) gjennem hele Røret, og Luft- termometret er der ikke stor Forskjel. Denne beror selvfølgelig- ogsaa paa Udvidelsen af den Glassort, hvoraf Termometret er gjort. Ved de i Atmosfæren mest forekommende Temperaturer er Forskjellen i det høieste nogle faa Tiendedele af en Grad. Et Kviksølvtermometer eller et Spiritustermometer, hvis Rettelse (Korrektion) til Lufttermometret man kjender, bliver saaledes et brugbart Normaltermometer. 44. De Termometre, som man i Almindelighed faar tilkjøbs,. viser sjelden ganske rigtigt. Vil man bruge et Termometer til nøiagtige Iagttagelser, maa det prøves og dets Feil bestemmes. Den simpleste Prøve bestaar deri, at man undersøger Termo- metrets Nulpunkt. Man tager finstødt eller endnu bedre finskavet Is i et Kar, som har Huller i Bunden, saaledes at det ved Isens Smeltning dannede Vand kan flyde af. Man kan ogsaa bruge ren Sne, eller man kan lave en Grød af Sne og Vand, i hvilken, man bringer Termometret ned. Forsøget maa gjøres i et Rum, hvor der er Varmegrader. Termometret sættes ned i Isen, saaledes