Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
98 klods, hvorigennem gaar en Bolt med hærdet Spids, som bringes til at træde paa Enden af Stempelbolten. Naar Apparatet er anbragt som vist tilhøjre paa Teg- ningen, vil Bolten, idet den skrues igennem Staalklod- sen, jævnt og sikkert'tvinge Stempelbolten ud af Stemp- let og igennem den Slidse, som er skaaret i den bøjede Del af Staalbaandet. I Motoren findes to Sæt Lejer: Hovedlejer ne, som Krumtapakslen hviler i, og P 1 e j 1 s tangs- lejerne, som danner Forbindelse mellem Plej Istæn- gerne og Krumtappindene. Disse Lejer er naturligvis udsatte for Slid; naar Hoved- Fig. 73. Apparat til Uddrivning af Stempelbolten. lejerne passes ordentlig med Smøreolie, skal de kunne holde til ca. 15,000 km’s Kørsel, medens Plejlstangs- lejerne i Almindelighed maa repareres eller fornyes efter 7 å 8000 km’s Kørsel. PlejIstangslejerne undersøges for Slid ved, at man griber fast om Plej Istangen og prøver paa at bevæge den op og ned. Hovedlejerne undersøges paa tilsvarende Maade ved, at man prøver paa at løfte den forreste eller bageste Ende af Krumtapakslen op. løvrigt gør udslidte Lejer sig meget snart bemærkede under Kørselen ved en bankende Lyd, som har en ejen- dommelig dump Klang i Modsætning til den skarpe Bankelyd, som fremkommer ved Selvantændelse paa Grund af Kulafsætninger. Naar Sliddet i et Leje ikke er synderlig stort, kan det »tages op« ved paa hver Side at fjerne en eller flere af de tynde Kobberblikplader, de s. k. »shims«, som er anbragt imellem Lejeskaalene, Fig. 74, og som har til