Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
127 Fordelerpladen indskrevne Tal angiver den Rækkefølge af Cylindrene, hvori Tændingen foregaar. I det valgte Eksempel er Tændingsordenen saaledes 1—2—4—3. Kapitel X. Kølingen. Fejl i Køleanlæget giver sig hyppigst Udslag som Over hedning af Motoren, og naar Kølevandet ko- ger, saa at der staar en Dampstraale ud af Overløbsrøret i Køleren, er man gerne tilbøjelig til at gaa ud fra, at der er et eller andet i Vejen med Afkølingen. Kølevan- dets Kogning er dog ikke noget ganske ubedrageligt Kendetegn paa Fejl i Køleanlæget. Ganske Vxst kan der være opstaaet en Utæthed i Køleren eller i Kølelednin- gen, hvorved Vandstanden er sunken saa lavt, at Van- det — ved Termosifonkøling — ikke kan cirkulere, og det samme gælder, hvis Kølevandet om Vinteren delvis er frosset i Kølekapperne eller i en »Lomme« i Rørsy- stemet; men Vandets Kogning kan ogsaa skyldes helt andre Aarsager, som f. Eks. urigtig Indstilling af Kar- buratoren, hvorved Gasblandingen bliver altfor rig paa Benzin, eller daarlig Smøreolie eller utilstrækkelig Smø- ring. Naar Kølevandet koger, vil det derfor ofte være nødvendigt at rette sin Opmærksomhed ogsaa mod andre Punkter end selve Køleanlæget. Underkøling er Modsætningen til Overhedning, og viser sig navnlig om Vinteren under lave Temperatur- forhold. Man maa erindre, at Kølesystemets Virkning er beregnet for Kørsel i den varme Sommertid op ad en lang Bakke, og da Kølevandets Temperatur erfarings- mæssigt helst skal ligge mellem 80 og 90° CeL og der under vore Breddegrader ofte er en Temperaturforskel i Luften mellem Sommer og Vinter af 30 til 40° Cel., forstaar man, at den Kølevirkning, som er tilstrækkelig ved Kørsel opad Bakke om Sommeren, kan være over- dreven stærk ved Kørsel paa lige Vej om Vinteren. En kold Motor betyder Krafttab og forøget Forbrug af Brændselsstof, og i Vinterkulden gælder det derfor om at holde Motorens Afkøling indenfor rimelige Grænser. Hertil har man forskellige Midler; et af de simpleste og hidtil mest anvendte er at slække Ventilatorremmen eller helt at fjerne den, saa at Ventilatoren staar stille og