Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
da nødvendigt at tilsætte mere Træsprit. Hvad Glyce-
rinen angaar, er den meget lidt fordampelig, og den
behøver derfor i Almindelighed ikke at fornyes hele Vin-
tersæsonen igennem. Derimod gælder det om at købe
den dyre, kemisk rene Glycerin, og ikke de billigere
Kvaliteter, som altid indeholder Syre og derfor virker
ødelæggende paa de tynde Kobber- eller Messingvægge
i Køleren.
Hidtil har vi nærmest beskæftiget os med Ulemperne
ved de nuværende Kølesystemer; for at komme ind paa
de egentlige Fejl og Driftsforstyrrelser, som kan finde
Sted" i Køleanlæget, vil vi begynde med at omtale Af-
sætninger i Køler, Rørledninger og Kølekapper.
Disse Afsætninger kan være af forskellig Natur, og de
kan være til Stede i mere eller mindre udpræget Grad.
Fælles for dem alle er, at de indsnevrer den frie Pas-
sage for Vandet, saa at Cirkulationen besværliggøres, og
at de danner et varme-isolerende Overtræk paa de ind-
vendige Flader af de Vægge, som omslutter Vandet,
hvorved Kølevirkningen væsentlig formindskes.
Alt Vand, undtagen kemisk rent, cl. v. s. destilleret
Vand, indeholder mineralske Salte, navnlig kulsure og
svovlsure K a 1 k s a 11 e i Opløsning. Naar Vandet op-
varmes, drives Syren ud, og Kalken udfældes som et
pulveragtigt Bundfald, som paa Kølekappens indre Vægge,
hvor Varmen er stærkest, hærdes til en fastsiddende gullig-
hvid Skal, bekendt under Navn af »Kedelsten«. I Køle-
ren, hvor Varmen ikke er saa stor, naar Afsætningerne
ikke til at hærde, og er derfor mest til Stede i Pulver-
form.
En anden bekendt Virkning af Vandet er Rust-
dannelse, navnlig paa Støbejærn. I Tidens Løb vil
der inden i Kølekapperne fremkomme ikke saa smaa
Samlinger af Rust. En Forøgelse af Rustdannelsen kan
ogsaa bevirkes ved Urenheder, f. Eks. fri Syrer i de
kemiske Stoffer, man sætter til Kølevandet for at gøre
det frostfrit.
Endelig hører det ikke til Sjældenhederne, at der i
Cylindrenes Kølekapper findes større eller mindre Mæng-
der S t øbesan d, Rester af den Sandkærne, som under
Udgydningen af det smeltede Støbejærn har udfyldt
Hulrummet i Kølekappen. Det er maaske kun en lille
Stump af Kærnen, som under dens Udtagning er bræk-