Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
130 da nødvendigt at tilsætte mere Træsprit. Hvad Glyce- rinen angaar, er den meget lidt fordampelig, og den behøver derfor i Almindelighed ikke at fornyes hele Vin- tersæsonen igennem. Derimod gælder det om at købe den dyre, kemisk rene Glycerin, og ikke de billigere Kvaliteter, som altid indeholder Syre og derfor virker ødelæggende paa de tynde Kobber- eller Messingvægge i Køleren. Hidtil har vi nærmest beskæftiget os med Ulemperne ved de nuværende Kølesystemer; for at komme ind paa de egentlige Fejl og Driftsforstyrrelser, som kan finde Sted" i Køleanlæget, vil vi begynde med at omtale Af- sætninger i Køler, Rørledninger og Kølekapper. Disse Afsætninger kan være af forskellig Natur, og de kan være til Stede i mere eller mindre udpræget Grad. Fælles for dem alle er, at de indsnevrer den frie Pas- sage for Vandet, saa at Cirkulationen besværliggøres, og at de danner et varme-isolerende Overtræk paa de ind- vendige Flader af de Vægge, som omslutter Vandet, hvorved Kølevirkningen væsentlig formindskes. Alt Vand, undtagen kemisk rent, cl. v. s. destilleret Vand, indeholder mineralske Salte, navnlig kulsure og svovlsure K a 1 k s a 11 e i Opløsning. Naar Vandet op- varmes, drives Syren ud, og Kalken udfældes som et pulveragtigt Bundfald, som paa Kølekappens indre Vægge, hvor Varmen er stærkest, hærdes til en fastsiddende gullig- hvid Skal, bekendt under Navn af »Kedelsten«. I Køle- ren, hvor Varmen ikke er saa stor, naar Afsætningerne ikke til at hærde, og er derfor mest til Stede i Pulver- form. En anden bekendt Virkning af Vandet er Rust- dannelse, navnlig paa Støbejærn. I Tidens Løb vil der inden i Kølekapperne fremkomme ikke saa smaa Samlinger af Rust. En Forøgelse af Rustdannelsen kan ogsaa bevirkes ved Urenheder, f. Eks. fri Syrer i de kemiske Stoffer, man sætter til Kølevandet for at gøre det frostfrit. Endelig hører det ikke til Sjældenhederne, at der i Cylindrenes Kølekapper findes større eller mindre Mæng- der S t øbesan d, Rester af den Sandkærne, som under Udgydningen af det smeltede Støbejærn har udfyldt Hulrummet i Kølekappen. Det er maaske kun en lille Stump af Kærnen, som under dens Udtagning er bræk-