Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
175 d r i g brænde samtidig. Lyset inde i Vognen bør under alle Omstændigheder kun være tændt, naar der er Passa- gerer i Vognen, og Speedometerlygten benyttes kun et Øjeblik ad Gangen, naar man vil aflæse Instrumenterne. Det elektriske Horn bruger megen Strøm og maa derfor ogsaa benyttes med Maadehold, bortset fra, at Misbrug af Hornet røber en ufin og hensynsløs Vognstyrer. Efter disse almindelige Bemærkninger skal vi omtale de vigtigste Enkeltheder i det elektriske Anlæg og be- gynder da med Akkumulatoren, som unægtelig er den Del, som er i Stand til at volde de største Bryderier. I et fuldstændig elektrisk Anlæg til Automobiler bliver Akkumulatorbatteriet opladet af Generatoren, som drives af Vognmotoren, naar denne er i Gang. Holdes Akkumulatoren i god Stand og benyttes Selvstarter, Lys o. s. v. med rimeligt Maadehold, skal Generatoren være i Stand til at holde Akkumulatorbatteriets Ladning ved- lige. I Praksis vil disse Betingelser dog ikke altid være tilfredsstillede, saa at Akkumulatoren maa afgive mere Strøm, end den modtager fra Generatoren. Akkumula- toren vil derved efterhaanden miste mere og mere af sin Ladning, og hvis der ikke i Tide raades Bod paa For- holdet, vil den tilsidst blive fuldstændig afladet, hvor- ved Pladerne vil tage saa stor Skade, at Batteriet maa sendes til Fabrikken eller til et Specialværksted for at blive repareret. Denne Kalamitet kan undgaas paa den meget simple Maade, at man af og til lader Motoren ar- bejde, medens Vognen staar i Garagen, og saaledes lader Batteriet op indtil den fulde Spænding er naaet. Spørgs- maalet er kun, hvorledes man kan bestemme Tidspunktet for disse ekstra Opladninger. Aflæsninger med et Volt- meter er meget upaalidelige. Langt bedre er det at an- vende en Flydevægt, et s. k. »Hydrometer«, anbragt i en lille Pipette til Maaling af Elektrotytens Vægtfylde. Der suges en Pipette fuld af hvert Element for sig, og Hydrometret angiver saa Vægtfylden enten i en direkte Vægtfyldeskala eller i Baumé-Grader. Naar Cellen er fuld- stændig opladet, skal Hydrometret vise en Vægtfylde mel- lem 1,238 (32° Baumé) og 1,306 (34° Baumé). Gaar Vægt- fylden ned til 1,208 (25° Baumé), er Batteriet halvt af- ladet, men endnu i Stand til at gøre Tjeneste, under denne Vægtfylde er en Ekstra-Opladning paakrævet; men hvis Vægtfylden, derimod synker saa lavt som til 1,150 (19°