Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
175
d r i g brænde samtidig. Lyset inde i Vognen bør under
alle Omstændigheder kun være tændt, naar der er Passa-
gerer i Vognen, og Speedometerlygten benyttes kun et
Øjeblik ad Gangen, naar man vil aflæse Instrumenterne.
Det elektriske Horn bruger megen Strøm og maa derfor
ogsaa benyttes med Maadehold, bortset fra, at Misbrug
af Hornet røber en ufin og hensynsløs Vognstyrer.
Efter disse almindelige Bemærkninger skal vi omtale
de vigtigste Enkeltheder i det elektriske Anlæg og be-
gynder da med Akkumulatoren, som unægtelig
er den Del, som er i Stand til at volde de største Bryderier.
I et fuldstændig elektrisk Anlæg til Automobiler bliver
Akkumulatorbatteriet opladet af Generatoren, som
drives af Vognmotoren, naar denne er i Gang. Holdes
Akkumulatoren i god Stand og benyttes Selvstarter, Lys
o. s. v. med rimeligt Maadehold, skal Generatoren være
i Stand til at holde Akkumulatorbatteriets Ladning ved-
lige. I Praksis vil disse Betingelser dog ikke altid være
tilfredsstillede, saa at Akkumulatoren maa afgive mere
Strøm, end den modtager fra Generatoren. Akkumula-
toren vil derved efterhaanden miste mere og mere af
sin Ladning, og hvis der ikke i Tide raades Bod paa For-
holdet, vil den tilsidst blive fuldstændig afladet, hvor-
ved Pladerne vil tage saa stor Skade, at Batteriet maa
sendes til Fabrikken eller til et Specialværksted for at
blive repareret. Denne Kalamitet kan undgaas paa den
meget simple Maade, at man af og til lader Motoren ar-
bejde, medens Vognen staar i Garagen, og saaledes lader
Batteriet op indtil den fulde Spænding er naaet. Spørgs-
maalet er kun, hvorledes man kan bestemme Tidspunktet
for disse ekstra Opladninger. Aflæsninger med et Volt-
meter er meget upaalidelige. Langt bedre er det at an-
vende en Flydevægt, et s. k. »Hydrometer«, anbragt i
en lille Pipette til Maaling af Elektrotytens Vægtfylde.
Der suges en Pipette fuld af hvert Element for sig, og
Hydrometret angiver saa Vægtfylden enten i en direkte
Vægtfyldeskala eller i Baumé-Grader. Naar Cellen er fuld-
stændig opladet, skal Hydrometret vise en Vægtfylde mel-
lem 1,238 (32° Baumé) og 1,306 (34° Baumé). Gaar Vægt-
fylden ned til 1,208 (25° Baumé), er Batteriet halvt af-
ladet, men endnu i Stand til at gøre Tjeneste, under denne
Vægtfylde er en Ekstra-Opladning paakrævet; men hvis
Vægtfylden, derimod synker saa lavt som til 1,150 (19°